24-05-2021, 12:36 PM
(18-05-2021, 11:42 AM)John0084 Skrev: Hejsa
Jeg må nok melde mig i koret, som finder Rolex-ure uinteressante, og jeg forstår ikke helt hypen omkring dem! - Så hvis der findes en med tid derude, - ville jeg gerne have en forklaring (udover den økonomiske/kantstensafskrivning/høje priser) på, HVORFOR Rolex-ure er så vildt hypede? - Nysgerrighed, - hvad ser eller mærker I, som gør dette mærke særligt/the shit?!?
Jeg burde jo kunne svare, da jeg er den meget glade ejer af ialt syv af dem - hustruen må nøjes med et! Det begynder tilbage i halvfjerserne, hvor jeg til min konfirmation ønskede mig et "dykkerur". Og alle onklerne og tanterne skillingede sammen og gav mit et sådant. Efter få år viste det sig ganske skufende, at det ikke kunne holde vand ude. Måske var det ubevidst allerede dengang et Rolex, jeg i virkeligheden mente, men altså ikke fik. Den erkendelse voksede senere, og da økonomien på et tidspunkt tillod det, blev det første købt.
Så hvad er det? På sin vis noget udefinerbart - vel ligesom at bilen skal være en Mercedes eller en Land Rover - og altså noget helt subjektivt. For mig er en parameter afgjort det med at man kan have det på i vandet, og bortset fra et, som har en læderrem, jeg vil skåne for vand, tager jeg aldrig uret af, når jeg går i vandet. Og nej, jeg er ikke dykker, til nød lidt fritidssnorkler, men jeg er glad for vand. Og hvad så ellers? Robustheden og genkendeligheden er mere objektive, men vigtige parametre, og jeg kan da godt selv lide at være "Rolexspotter".
Linket i min signatur er håbløst bagud; men det fortæller forhåbentlig, at mine Rolex'er er et relativt bredt udvalg af modeller (plus andet end Rolex) med forskellige muligheder for anvendelse i forskellige situationer. Og der har de efter min mening også ramt noget centralt: En fælles "sjæl", en fælles kerne, der gør at de forskellige udtryk alligevel er sammenlignelige. Det betyder f.eks. også, at jeg aldrig ville købe et Cellini, så i virkeligheden bør man nok udtrykke, at det er "Oyster Perpetual" og ikke "Rolex", der er noget særligt. Og lad være med at grine, når Rolex lader en diskret ændring lyde som noget epokegørende: Det er jo det, der gør, at det 50 år gamle (og stadig fungerende!) Rolex ligner det, der kan købes i dag. Også det er med til at gøre Rolex til, hvad det er.
Jeg ved da godt, at andre mærker snildt kan passe på ovenstående, og derfor har tilsvarende skarer af fans, og det er da kun godt. Det betyder jo bl.a., at priserne på Rolex ikke er endnu højere, end de er. Så der skal lyde en stor tak til alle jer, der synes Rolex er helt uinteressante!
/Bjørn.
Bare en flok Rolex'er - plus det løse! - seneste billeder på https://www2.hapsengewesen.net/bjorn_e58/