Ure på DR (Brian Lykke, Christian Lass, RedBar mm.) - i aften 13/2, kl 21:00
#46
Jeg har først set programmet nu og jeg synes faktisk det var rigtig godt. Selvfølgelig var der meget, som nørder gerne ville have haft med, men et sådan program skal jo netop ikke være for nørder. Det glædede mig især, at der trods alt ikke var så meget snak om priser, og et par klip fra en online auktion, hvor det gik helt amok er fint for mig. Og at Klarlund får lidt omtale ved at en kendis går ind og trækker 50k fra kortet er jo nok ikke til at komme udenom.

Der blev vist nævnt, at det ur som Christian håndavede til Peter skulle koste omkring 300k, og der skal ikke meget hovedregning til at regne ud, at når både Christian og hans hustru skal kunne leve af det, er det ikke nok at lave et sådan ur om året. Så igen skal man ikke dykke ret meget ned i overfladen for at se, at det i langt de fleste tilfælde omhandler mennesker som skal have et normalt liv til at fungere med deres interesse. At nogle få kan byde 10 mio CHF for et ur på en auktion er i sig selv ikke interessant; det gælder mange andre typer af produkter.

Jeg kendte ikke til "redbar" før jeg så udsendelsen (så derfor er jeg vel ikke en rigtig nørd), men for mig var det ikke andet end en måske lidt højere profileret udgave af de GTG'er vi også har haft blandt os herinde. Samme koncept, samme hemmelighed om sted indtil i sidste øjeblik, samme glæde blandt deltagerne, og samme rigtig godt blandede udvalg. Vi må igang igen og lave et GTG, når vores alle sammens onde stedmoder Mette giver os lov.

Så alt i alt havde jeg en fornøjelig time.

/Bjørn.
Svar


Beskeder i denne tråd
RE: Ure på DR (Brian Lykke, Christian Lass, RedBar mm.) - af bjorn_e58 - 30-01-2021, 04:14 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)