14-03-2020, 10:55 AM
(13-03-2020, 11:23 PM)Appleboy Skrev: Jeg har været med til mange GTG gennem årene. Sidst i en vinbar/vinhandler på Frederiksberg. Super hyggeligt og krævede ikke særlige “egenskaber” for at være med.
Som jeg læser det, er det for de udvalgte, hvilket er super fint. Jeg kommer bare ikke til at deltage et sted, hvor en særlig udvælgelse skal finde sted.
Men vil dog glæde mig til fremtidige arrangementer, hvor kravene er til at forholde sig til.
Hej Appleboy,
RedBar er ikke ‘min’ forening/klub. Det er ikke mig, der styrer den osv osv. Bare for en god ordens skyld.
Men når jeg læser dit indlæg, så synes jeg at jeg er nødt til at kommentere.
Der er ikke tale om at man skal have nogle former for særlige “egenskaber”, som du skriver det, for at være med til en gtg i RedBar-regi.
Der er tale om at RedBar - som jeg har forstået deres proces - checker om du ser ud til at være den du siger du er når du melder dig til. Du bliver ikke sorteret fra fordi du er rødhåret, kun har Patek-ure, elsker Casio fra 80’erne, ikke er ultramilliardær eller andre forhold. Se de billeder jeg postede oprindeligt. Der er godt nok god bredde i udvalget - og dermed også de mennesker der deltager.
Der er - som jeg har forstået det, og sætter pris på - tale om at prioritere sikkerhed ved arrangementerne. Der er mange ure samlet på samme tid, der repræsenterer en vis værdi. Hvad du ikke har hørt så meget om er, at en anden del af sikkerheden er at der er en ‘dørmand’ der checker dig af ift. en liste ved ankomst. Alt dette giver mig personligt en god ro i maven når jeg deltager.
Når Klarlund holder urmesse på Børsen i København holder de også et vist sikkerhedsniveau (kun købe billeter med navn, du skal vise id når du kommer, vagter overalt). Der er ikke den store forskel, bortset fra ressourcerne der sættes af til det.
Jeg skal ikke forhindre dig i at tænke som du gør og jeg kan jo heller ikke vide hvordan RedBar’s proces har været overfor specifikt dig eller andre, der skriver her. Dette er kun min forståelse af hvad RedBar prøver at gøre mht. sikkerhed.
Jeg synes det er så fedt, at der er ved at komme liv i urscenen i Danmark med get-togethers, der udspringer fra enkeltpersoner, mindre grupper, facebook-sider, urdebatten.dk og andre. Lad os nu nyde det - og vælge dem, der passer til os uden at se skævt til ‘de andre’.
Claus

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)