18-05-2013, 05:44 PM
Jeg har efterhånden været rigtig mange forskellige Seikøer igennem, og for at være helt ærlig, så var jeg ret overbevist om, at min personlige top 5 over bedste smæk for skillingen Seiko dykkerure, efterhånden var godt og grundigt sementeret. Det har denne nytilkomne Seiko klokke dog ændret ved.
Uret har i nogle år været udgået af produktion, og jeg har ikke tidligere fået prøvet modellen. Nu er den imidlertid nået frem til matriklen, og det er jeg glad for!

Seiko 5M62 kinetic værket har hidtil afholdt mig fra at købe modellen. Den tidligere model, 5M42, viste sig at være problem behæftet, da Seiko ikke havde fået løst energi opbevaringen tilfredsstillende. Det var derfor lidt et hit eller miss, om man fik fat i et brugbart ur ud over år 10 af urets levetid. Efterhånden har Seiko dog fået meget godt styr på tingene i deres kinetic værker, og den opgraderede 5M62 version, ser ud til at fungere godt og upåklageligt. Seiko har lavet bagud kompatible batterier, som i stedet for at være afhængig af en elektrostatisk lagring af energien, er gået imod en kemisk lagring i stedet (har man lyst til at fordybe sig i dette, kan man læse nogle af mine tidligere indlæg på urforum.dk). Det klæder Seiko, synes jeg, at tage hånd om opståede tekniske vanskeligheder på en måde, så man også kan tjene kunder, som for fx 8 år siden købte en Seiko. Et kip for hatten for dette herfra! Nok er jeg kritisk i forhold til værkets tidligere ophav, men med 61 seperate dele i værket, 6 juveler, og med pæne maskin finisherede dekorationer, hører værket bestemt til i den øvre mellemklasse, når det kommer til Seikos kinetic værker. Værket er dækket af en Tsunami dekoreret skruebagkasse, som fortæller alle de detaljer, som er værd at vide om uret. Godt tænkt af Seiko, at dette fremgår så let og tydeligt!

Med en kasse diameter på 44x50mm, er der her tale om et ret stort ur. Klokken har da også fået tilnavnet Big Boss, da mange kærligt refererer til uret som en stor kold kasse stål (undskyld til alle chefer!). Med en højde på 13mm og en lænke på 22mm ved hornene, smallende ind til 20mm ved spændet, er uret dog meget komfortabelt at bære på armen.

Uret er blankpoleret, og lynetten med tilgrænsende facet nedslibninger i overdelen, er smukt børstet. Inder ringen mod glasset er poleret og forsynet med sorte markeringer. Lænken er holdt i en flot børstning, som matcher lynettens overdel, og der er så suppleret med smalle blankpolerede del-led. Det giver en super flot effekt, og med solide led, en god gedigen clasp med foldelås og trykknap udløser, sidder uret ikke kun godt og komfortabelt på armen, men også meget sikkert. Seiko typiske dykkeled er indeholdt i claspen, og denne løsning fungerer både nemt og er funktionelt.

Urets skive er ret lille i forhold til urets størrelse. Markeringerne er store og kraftigt appliceret med lume materiale. Viserne er skeletterede, og dato baggrunden er holdt i sort med hvide fonts. Sekundviseren har lumeplet og orange detaljer, ligesom der på chapter ring og skiveskrift er orange detaljer. Det giver en fin effekt, og sammenholdt med den fine lille 6-markringsdetaljer, hvor markeringen har en linje op mod skivens midte, som ellersk kun ses på nogle af de store shroudede PRO divere fra Seiko, har man en letaflæselig og fint finisheret skive i forhold til prisen.

Kroner og lynette fungerer upåklageligt, og lefty-designet fungerer faktisk langt bedre, end jeg havde forventet. Det har altid skreget lidt til mine øjne, men det er faktisk ret behageligt at bære uret – også på venstre arm. Her dog på højre, som den er tiltænkt:

Alt i alt må jeg erkende, at dette ur er bedre bygget end Monster serien. Lænkens solide led og hele urets finish oser langt væk af smæk for skillingen, og derfor kiler uret sig ind på min personlige tredjeplads over Seiko divere, som giver mest smæk for skillingen. Den når ikke Sumoens finish, men lænken er faktisk bedre end Sumoens, da den passer som fod i hose ved både kasse og lug sider. Når jeg betragter endestykkerne, kommer jeg først og fremmest til at tænke på Breitling Chrono Evo tilpasningen, som er rigtig god, og det er ikke så ringe for et ur i denne prisklasse. En MM300 når uret ikke af helt åbenlyse årsager, men det er jo heller ikke urets formål i livet: den er skabt som værende et godt hverdagsur, og som sådan indfrier den forventninger – endda i rigt mål!

De venligste hilsner, John

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)