URET

[Larsb]

Jeg har stadig mit første ur, som aldrig skal - og helt sikert heller ikke kan - sælges: et meget patineret Tissot fra 50'erne. Jeg vil nok også have svært ved at skulle mig af med mit PAM 111, som var det første luksusur, jeg købte og efterhånden har haft I mange år. Og så mit Reverso, som har en meget personlig indgravering.

Når det er sagt, så er der jo rigtig mange ure, som man kan genanskaffe. Da jeg fik ryddet godt ud I samlingen for et par år siden, opstod trangen til at prøve noget nyt istedet for at genanskaffe de same ure, så der er fantisk ikke nogen af dem, jeg har nu, der er genanskaffelser. Nogle af mærkerne er gengangere, men andre modeler. Og det selvom jeg var af den faste overbevisning, at ingen af dem skulle udskiftes, fordi det var købt efter grundige overvejelser.

Derfor er jeg ikke længere så sikker på, at der er meget ud over det allerede nævnte, der er sikret overlevelse hos mig, for man ved aldrig, hvad man gør, hvis der pludselig er et behov for kapital til et nyt ur - eller noget helt andet.

Jeg køber dog stadig med tanke på, at de skal bo hos mig altid. Jeg er ikke særligt god til at skille mig af med ting, og det ændre sig nok ikke lige foreløbig

PS. Willy: no cure is yet known to man