13-12-2018, 04:24 PM
Klarlund og Glashütte Original havde inviteret til et aftenarrangement i går aftes. Min hustru og jeg var så heldige at være inviteret med, og havde en sjov og lærerig aften.
Efter en kort introduktion, der især fokuserede på den relativt nye GO Senator Cosmopolite. Det er en meget anvendelig ur med 2 tidszoner. Hvor de fleste ure kun har de tidszoner, der er hele timer, dvs. at f.eks. Indien ikke er med, da de er 4 ½ time foran os, er alle tidszoner – 35 – med i Cosmopoliten. Det gør unægtelig uret mere anvendeligt, hvis man f.eks. samarbejder meget med folk i Indien. Det gør selvfølgelig også uret mere kompliceret, og dermed nok dyrere end dem, der springer over det lave gærde, men sådan er det jo.
Efter introen stod programmet på nogle praktiske øvelser i, hvordan man samler et ur. Der var gjort klar til os på værkstedet, og så skulle der skrues skruer i balancehjulet, laves blå skruer med varme, sætte en timemarkering på en skive og polere en svanehalsregulator. Det var ikke lige til.
Jeg var på det hold, der startede med at skulle skrue en skrue i et balancehjul. Jeg kunne ikke engang få fat i skruen med skruetrækkeren. Skruerne er bare så ufatteligt små. Der var heldigvis nogen, der var dygtigere end mig, men det gav problemer. Når man så høre, at rekorden for at få de 18 skruer sat i er 2 minutter og 10 sekunder, så er det lige før, man ikke tror på, at det er menneskeligt muligt.
Det der med at gøre dem blå var lidt nemmere, selvom de desværre ikke kunne blive varme nok i vores øvelsesopstilling. Der skulle faktisk også reageres rimeligt hurtigt, for vinduet mellem den rigtige farve og for meget varme var ikke mere end nogle få sekunder.
At sætte en timemarkering fast: Det kan da ikke være så svært. Man skal bare have en markøren ned i de to huller i skiven, og i forhold til de tidligere øvelsers bitte små skruer, så kunne selv jeg se markøren med det blotte øje, selvom hullerne var så små, så man igen skulle bruge lup. Det var godt nok heller ikke lige til, men det lykkedes dog for mig i 3 forsøg.
Sidste øvelse var at polere en svanehals. De er ret små, og polering foregår manuelt på 3 stykker slibepapir, der er gradvis finere. Det var på den ene side meget lettere end de foregående øvelser, men man kunne godt mærke, at det krævede håndelag at få det gjort rigtigt, så den blev så skinnende blank, som man ser på de færdige ure.
De fire discipliner var selvfølgelig udvalgt, så det var noget, der var praktisk muligt at gøre rimelig hurtigt, men det var også lidt tankevækkende, at i bund of grund var der kun en af øvelserne, der var relateret til noget, der har en praktisk betydning for urets funktion. De små skruer i balancen er selvfølgelig stadig en del af vægten, og derfor indvirker de på en inertien i balancen, men de bruges ikke længere til at regulere med. Blåningen af skruerne har nok oprindeligt haft betydning for skruernes hærdning, men i dag er den nok kun kosmetisk ligesom poleringen af urets dele. Men det er på den anden side det, der gør det sjovt at have et ur med glasbagkasse.
Det var også en del pædagogisk legetøj med, f.eks kunne man se, hvordan den grønne skive til årets GO Sixties blev lavet, ikke alle trin, men et godt overblik.
For de kulinarisk interesserede kunne jeg godt gennemgå den meget fine menu, der herefter blev serveret, men jeg vil indskrænke det til, at det igen var inspireret jeg af Senator Cosmopolite, så det var sammensat af retter og vin fra forskellige steder i verden. For mig var det første gang, at jeg smagte varm Sake sammen med en Jæger snitzel – det fungerede faktisk ret godt.
Inden desserten holdt vi en pause, så vi kunne kigge på nogle ure. Der var mange godbidder med og det var godt nok svært ikke at blive fristet. En af mine favoritter er PanoGraph, som nu om dage kun laves i guld, hvilket bestemt ikke gør den grimmere, men desværre en del dyrere end i stål.
PanomaticCounter er en videreudvikling af en chronograph, der oprindelig havde lys skive and kun blev lavet i ædelmetal. Den model er for længst udgået, men var efter min mening virkelig flot. Den model, der er nu, laves i stål, men har til gængæld sort skive, og det ændreradikalt på urets udseende, og efter min mening ikke til det bedre. Jeg håber stadig, at de en dag i fremtiden laver en ståversion af cronographen med lys skive.
Perlemor er svært at fotograferer, men denne her appellere rigtig meget til min hustru.
Der var selvfølgelig også et par ure med Flying Tourbillon.
En stor tak til Klarlund og Glashütte Original for et glimrende arrangement.
Sendt fra min SLA-L22 med Tapatalk
Efter en kort introduktion, der især fokuserede på den relativt nye GO Senator Cosmopolite. Det er en meget anvendelig ur med 2 tidszoner. Hvor de fleste ure kun har de tidszoner, der er hele timer, dvs. at f.eks. Indien ikke er med, da de er 4 ½ time foran os, er alle tidszoner – 35 – med i Cosmopoliten. Det gør unægtelig uret mere anvendeligt, hvis man f.eks. samarbejder meget med folk i Indien. Det gør selvfølgelig også uret mere kompliceret, og dermed nok dyrere end dem, der springer over det lave gærde, men sådan er det jo.
Efter introen stod programmet på nogle praktiske øvelser i, hvordan man samler et ur. Der var gjort klar til os på værkstedet, og så skulle der skrues skruer i balancehjulet, laves blå skruer med varme, sætte en timemarkering på en skive og polere en svanehalsregulator. Det var ikke lige til.
Jeg var på det hold, der startede med at skulle skrue en skrue i et balancehjul. Jeg kunne ikke engang få fat i skruen med skruetrækkeren. Skruerne er bare så ufatteligt små. Der var heldigvis nogen, der var dygtigere end mig, men det gav problemer. Når man så høre, at rekorden for at få de 18 skruer sat i er 2 minutter og 10 sekunder, så er det lige før, man ikke tror på, at det er menneskeligt muligt.
Det der med at gøre dem blå var lidt nemmere, selvom de desværre ikke kunne blive varme nok i vores øvelsesopstilling. Der skulle faktisk også reageres rimeligt hurtigt, for vinduet mellem den rigtige farve og for meget varme var ikke mere end nogle få sekunder.
At sætte en timemarkering fast: Det kan da ikke være så svært. Man skal bare have en markøren ned i de to huller i skiven, og i forhold til de tidligere øvelsers bitte små skruer, så kunne selv jeg se markøren med det blotte øje, selvom hullerne var så små, så man igen skulle bruge lup. Det var godt nok heller ikke lige til, men det lykkedes dog for mig i 3 forsøg.
Sidste øvelse var at polere en svanehals. De er ret små, og polering foregår manuelt på 3 stykker slibepapir, der er gradvis finere. Det var på den ene side meget lettere end de foregående øvelser, men man kunne godt mærke, at det krævede håndelag at få det gjort rigtigt, så den blev så skinnende blank, som man ser på de færdige ure.
De fire discipliner var selvfølgelig udvalgt, så det var noget, der var praktisk muligt at gøre rimelig hurtigt, men det var også lidt tankevækkende, at i bund of grund var der kun en af øvelserne, der var relateret til noget, der har en praktisk betydning for urets funktion. De små skruer i balancen er selvfølgelig stadig en del af vægten, og derfor indvirker de på en inertien i balancen, men de bruges ikke længere til at regulere med. Blåningen af skruerne har nok oprindeligt haft betydning for skruernes hærdning, men i dag er den nok kun kosmetisk ligesom poleringen af urets dele. Men det er på den anden side det, der gør det sjovt at have et ur med glasbagkasse.
Det var også en del pædagogisk legetøj med, f.eks kunne man se, hvordan den grønne skive til årets GO Sixties blev lavet, ikke alle trin, men et godt overblik.
For de kulinarisk interesserede kunne jeg godt gennemgå den meget fine menu, der herefter blev serveret, men jeg vil indskrænke det til, at det igen var inspireret jeg af Senator Cosmopolite, så det var sammensat af retter og vin fra forskellige steder i verden. For mig var det første gang, at jeg smagte varm Sake sammen med en Jæger snitzel – det fungerede faktisk ret godt.
Inden desserten holdt vi en pause, så vi kunne kigge på nogle ure. Der var mange godbidder med og det var godt nok svært ikke at blive fristet. En af mine favoritter er PanoGraph, som nu om dage kun laves i guld, hvilket bestemt ikke gør den grimmere, men desværre en del dyrere end i stål.
PanomaticCounter er en videreudvikling af en chronograph, der oprindelig havde lys skive and kun blev lavet i ædelmetal. Den model er for længst udgået, men var efter min mening virkelig flot. Den model, der er nu, laves i stål, men har til gængæld sort skive, og det ændreradikalt på urets udseende, og efter min mening ikke til det bedre. Jeg håber stadig, at de en dag i fremtiden laver en ståversion af cronographen med lys skive.
Perlemor er svært at fotograferer, men denne her appellere rigtig meget til min hustru.
Der var selvfølgelig også et par ure med Flying Tourbillon.
En stor tak til Klarlund og Glashütte Original for et glimrende arrangement.
Sendt fra min SLA-L22 med Tapatalk
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)