Behov for lidt input til overvejelser omkring nyt ur 10-20 k.
#1
Hej urkendere


Jeg er forholdsvis ny inden for den store urverden, og står nu over for mit første ”rigtige” urindkøb, og jeg vil i den forbindelse gerne dele mine overvejelser med jer, og håber på at I vil give jeres tanker med på vejen.


Lidt kort om mig for at give jer en bedre forståelse for rammen, som uret skal indgå i (uden det skal lyde som en datingannonce  Icon_e_confused ): Jeg 31 år gammel, vejer ca. 90 kg og er normal til muskuløs af bygning. Da jeg arbejder et sted med en relativt pæn dresscode (som minimum skjorte og ofte fuldt jakkesæt), skal uret gerne kunne anvendes i den sammenhæng – men samtidig meget gerne have et sporty look, så det også kan bruges i en mere casual setting i privaten. Ift. min nuværende ursamling består den af 4 seiko ure, herunder et blåt Seiko sumo på lænke, som jeg er meget glad for. Jeg vil dog gerne prøve et nyt mærke af, og leder derfor som udgangspunkt ikke efter et nyt Seiko.


Størrelsesmæssigt forestiller jeg mig mellem 40 – 44 mm., og det skal gerne være automatisk.
Budgettet er ikke hugget i sten, men ligger umiddelbart mellem 10.000 – 20.000 kr. Uret kan både være nyt og brugt alt afhængig af, hvad der kan spares ved den brugte model, og hvilken model jeg ender med. Jeg vil klart foretrække at købe ved forhandler i Danmark, men er også åben for en valid EU-forhandler.


Videresalgspotentiale er ikke noget, som jeg prioriterer, men uret må meget gerne have en forventet lang holdbarhed, da jeg godt kunne forestille mig på et senere tidspunkt at give det videre til min søn.


Jeg har selv søgt en del rundt bl.a. herinde, og har indtil videre dannet en shortlist bestående af:

  • Tudor Black Bay med rød krans (formodentlig på læderrem)
  • Sinn U1
  • IWC Aquatimer med sort skive
  • Omega Planet Ocean med enten orange eller sort krans
Det er alle fire ure, som jeg synes på hver deres måde har en lækker enkelthed og elegance, der tiltrækker mig, og har ikke lagt mig fast på noget endnu. Alle fire er desuden fra mærker, hvor de basale forhold bør være på plads. Ift. forskelle i urværk har jeg desværre ikke den store viden herom, så hører meget gerne, om der er noget, som jeg skal være særligt opmærksom på i den forbindelse, ligesom jeg også meget hører evt. erfaringer mv. om de enkelte ure eller forslag til andre relevante modeller.


På forhånd tak.
Svar


Beskeder i denne tråd
Behov for lidt input til overvejelser omkring nyt ur 10-20 k. - af JohanZ - 12-09-2018, 09:16 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 2 gæst(er)