13-08-2018, 10:53 PM
(13-08-2018, 10:38 PM)onkeldunkel Skrev: Jeg har mit JLC Master Compressor Extreme World Chronograph. Det kan vise tiden i de 24 største tidszoner, samtidigt. Man indstiller funktionen ved at dreje på kronen kl. 10. Uret er opbygget i to separate dele - yderkasse i rustfri stål og inderkasse i titanium. Det har derudover et stødabsoberingssystem indbygget, hvor uret vha. en fjeder absorberer stød og beskytter urværket. Derudover har det tre af JLC's compressor kroner, som skal drejes en halv omgang for at åbnes/lukkes - white is tight, read is dead :-). Derudover, så er jeg vild med sekundvisningen via den rød/hvide skive nederst i midten og funktionen til hurtigt skifte af rem/lænke (det tager 10 sek. og burde være standard på alle ure). Alt i alt et super ur, hvis man kan leve med størrelsen på 46+mm :-)
Wow. Havde helt glemt dette vilde ur. Vildt i størrelse men også i funktioner. Så flot - og så stort.
Tak for deling!
Sent from my iPad using Tapatalk
(13-08-2018, 10:49 PM)onkeldunkel Skrev: Jeg vil lige supplere med et af mine (mange) drømmeure. Glashütte Original Senator Cosmopolite - det er et utroligt flot ur, som kan vise tiden i to tidszoner samtidigt og man vælge mellem 36 forskellige tidszoner, så den håndterer også tidszoner, hvor der kun er 1/4, 1/2 og 3/4 time i forskel. Derudover har gangreserveindikator (som jeg også godt kan lide), blånede visere og maxi dato. What's not to like. Oprindeligt blev det kun lavet i guld/hvidguld, men er nu kommet i en stål-udgave. Det skærer lige knap 18.000 Euro af prisen, men det er stadig et pænt dyrt ur :-). Jeg synes det er et utroligt flot ur og jeg kan faktisk godt lide stål-versionen med arabertal, i stedet for romertal - specielt fordi timeindikatorerne også er af (blåned) metal. Det er de ikke på hvidguldsversionen.
Tak!
Den model kendte jeg ikke. Og stål versionens skive er klart flottest med araber-tallene!
Sent from my iPad using Tapatalk




![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)