Vore 'nye' IWC

[Gerdes]

Jeg har gennem længere tid haft glæde at jeres indlæg og diskussioner på dette fora. For at betale lidt tilbage vil jeg komme med historien om min rejse gennem urverdenen.

For år tilbage var jeg sikker på, at mit første ”Swiss Made” ur ville blive et Omega. Om jeg har set for mange James Bond film gennem 1990’erne og 00’erne er ikke til at vide. Men jeg havde, og har egentlig fortsat, følelsen af en bestemt aura omkring Omegas ure.

For små to år siden ville jeg så gøre noget ved længslen. Jeg besøgte en Omegaforhandler på Strøget i København. Jeg husker ikke hvilken, og for historien er det ikke nærmere relevant. Det ur jeg havde udset mig var et Omega Constallation i quartz udgaven. Beslutningen var truffet. Var uret på lager og vi blev enige om prisen, tog jeg uret med.

Skuffelsen var derfor stor, da forhandleren hellere ville sælge mig uret i co-axial udgaven. Det havde jeg ikke set komme. Forklaringen var af teknisk karakter, som jeg ikke forstod. Lettere irriteret forlod jeg forretningen igen, og i tiden derefter lavede jeg nu mere research på ure. Jeg nåede frem til, at ure i prisniveauet for co-axial uret, måske alligevel er et ok sted at starte.

Da prisniveauet nu var løftet til ca. det dobbelte (frit efter hukommelsen), er der også større udvalg. Constallation forsvandt i den proces, og det næste ur i kikkerten var et Omega Seamaster Aqua Terra i golf udgaven (den med det grønne islet). Nu var jeg så sikker på, at dette var uret. Prøvede også uret hos en AD, men var ikke klar til at kaste de penge efter uret, som der var brug for. Jeg har mange gange danset ormedans med mig selv, for at nå frem til om uret nu også er pengene værd. Ikke at jeg betvivlede urets værdi. Årsagen var snarere at uret koster mange penge, når mit sammenligningsgrundlag var et ur til 2.500 kr. for ti år siden.

I mere end et år var det Aqua Terra Golf jeg havde i kikkerten. Omegas Deville Hour Vision var også med inde over i perioder. Men det blev prisen jo ikke lavere af .

Skæbnen ville, at jeg sidste efterår faldt over mærket IWC. For mig et ukendt mærke, men urerne er lækre. Researchen om IWC ure bragte mig også forbi Big Ingenieur. Der faldt afgørelsen. Det var uret. Pludselig var prisen mere sekundær og ormedansen forsvandt. Tilbage var at besøge en AD og få ro i sindet. Som sagt så gjort. IWC BI er blevet en del af min dagligdag og jeg glædes dagligt, når jeg kigger på det. Øhh, når jeg ser hvad klokken er <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: --> .

I processen har også ure fra Tag Heuer og Zenith været i søgelyset, dog uden at fange mig på samme måde, som ure fra Omega og IWC har gjort.