20-12-2017, 07:36 PM
På utallige opfordinger...(tak, Jacob...) - og inspireret af tråden om bogen “A man and his watch” - kommer her historien om det ur, der betyder mest for mig.
Det er et Jaeger-LeCoultre Polaris fra 1968.
Allerede som dreng fandt jeg ure spændende. Min far havde forskellige ure som han gik med, men jeg ved faktisk ikke om han var ‘til ure’.
Urene lå ofte i skuffen på hans skrivebord i hans arbejdsværelse. Derfra “lånte” jeg det ofte - og en af gangene er jeg åbenbart blevet opdaget for han har da taget et billede af mig oppe i mit klatretræ. Jeg anede ikke billedet eksisterede før jeg snublede over det i nogle gemmer for et par år siden.
Uret blev mit da han døde for 13 år siden. Han fik en hård død i forbindelse med en hjerneblødning og et langvarigt sygeleje. Min bror og jeg delte hans ure imellem os. To JLC Memovox til mig og et Memovox og et Rolex GMT til min bror (rootbeer?).
På det tidspunkt anede jeg ikke, at det var et kult-ur. Det gik først op for mig nogle år senere. Det gav jo en ekstra vinkel på uret at det havde den historie med sig.
Det betød da også, at jeg var med til præsentationen af Tribute modellen i JLC’s butik på Place Vendome i april 2008. Jeg kan ikke huske hvordan jeg kom med - nok fordi jeg var begyndt at skrive med Amanico, som er moderator på watchprosite.com’s JLC forum. Vild oplevelse. Tribute modellen var blevet til gennem en dialog mellem JLC og en række tunge parisiske fans, herunder Amanico. Sjovt at være med til genfødslen.
Mit er det til venstre...
Der var en del, der tabte kæben dengang over at der var et originalt ur fra 1968 med til lanceringen.
Og sådan har det været siden. Alle steder hvor det har været med er det blevet mødt med beundring.
Jeg har været med til en del arrangementer med Patek, F.P. Journe og Hodinkee, hvor der kom samlere med den vildeste hardware på armen - men hver gang er musikken stoppet når de så Polarisen.
Det sjoveste var nok Hodinkee Collectors Summit i New York i december 2015. Dem der var tilstede dér havde de vildeste ure med.
Jeg var bevæbnet med min Polaris og mit Chronometre Bleu.
Som afslutning på dagen samledes urnørderne i baren. Her hyggede vi med Ben Clymer og Philippe Dufour (ja, ham med det grå hår på billedet nedenfor). Selv i det selskab vandt Polaris.
Alt i alt er det et ur der både bærer en masse minder og har givet en masse oplevelser igennem hele mit liv.
Derfor er det uret, der betyder mest for mig.
Så er det nogle andres tur. Glæder mig til at høre jeres historier. Som i bogen er de alle forskellige og alle spændende. Kom frisk!
Claus
Sent from my iPhone using Tapatalk
Det er et Jaeger-LeCoultre Polaris fra 1968.
Allerede som dreng fandt jeg ure spændende. Min far havde forskellige ure som han gik med, men jeg ved faktisk ikke om han var ‘til ure’.
Urene lå ofte i skuffen på hans skrivebord i hans arbejdsværelse. Derfra “lånte” jeg det ofte - og en af gangene er jeg åbenbart blevet opdaget for han har da taget et billede af mig oppe i mit klatretræ. Jeg anede ikke billedet eksisterede før jeg snublede over det i nogle gemmer for et par år siden.
Uret blev mit da han døde for 13 år siden. Han fik en hård død i forbindelse med en hjerneblødning og et langvarigt sygeleje. Min bror og jeg delte hans ure imellem os. To JLC Memovox til mig og et Memovox og et Rolex GMT til min bror (rootbeer?).
På det tidspunkt anede jeg ikke, at det var et kult-ur. Det gik først op for mig nogle år senere. Det gav jo en ekstra vinkel på uret at det havde den historie med sig.
Det betød da også, at jeg var med til præsentationen af Tribute modellen i JLC’s butik på Place Vendome i april 2008. Jeg kan ikke huske hvordan jeg kom med - nok fordi jeg var begyndt at skrive med Amanico, som er moderator på watchprosite.com’s JLC forum. Vild oplevelse. Tribute modellen var blevet til gennem en dialog mellem JLC og en række tunge parisiske fans, herunder Amanico. Sjovt at være med til genfødslen.
Mit er det til venstre...
Der var en del, der tabte kæben dengang over at der var et originalt ur fra 1968 med til lanceringen.
Og sådan har det været siden. Alle steder hvor det har været med er det blevet mødt med beundring.
Jeg har været med til en del arrangementer med Patek, F.P. Journe og Hodinkee, hvor der kom samlere med den vildeste hardware på armen - men hver gang er musikken stoppet når de så Polarisen.
Det sjoveste var nok Hodinkee Collectors Summit i New York i december 2015. Dem der var tilstede dér havde de vildeste ure med.
Jeg var bevæbnet med min Polaris og mit Chronometre Bleu.
Som afslutning på dagen samledes urnørderne i baren. Her hyggede vi med Ben Clymer og Philippe Dufour (ja, ham med det grå hår på billedet nedenfor). Selv i det selskab vandt Polaris.
Alt i alt er det et ur der både bærer en masse minder og har givet en masse oplevelser igennem hele mit liv.
Derfor er det uret, der betyder mest for mig.
Så er det nogle andres tur. Glæder mig til at høre jeres historier. Som i bogen er de alle forskellige og alle spændende. Kom frisk!
Claus
Sent from my iPhone using Tapatalk
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)