Facebook siden urtosser - at blive medlem
#16
Forskellen mellem DBA og Ursiden er, som OnkelDunkel skrev, at den sidstnævnte kun får (måske) 1/10 af kliks sammenlignet med DBA. Men, de som søger på Ursiden (eller her på Vintageur.dk) søger meget mere målrettet ure hvorimod DBA´s 1.300+ kliks indeholder også alle de nysgerrige som hovedsageligt ikke leder efter nyt ur.
Jeg tror at IWC er en af de mest "sikre" mærker hvad angår spamming og useriøse henvendelser. Mærket er ikke rigtigt kendt bland den brede befolkning og gejler tilsyneladende ikke tossernes spamme-gen op. Men prøv med at sætte et Rolex til salg der... og du får mails nok at skrive en antropologisk afhandling om menneskeslægtens mentale misvækster.
Og, hvis du kan håndtere med stoisk ro de mange idiotiske henvendelser, fra fusk til low ball budene, koster det jo ikke noget at prøve DBA, trafikken der er meget stor som den Dunkle Onkel skrev. Desværre, min lunte er alt for kort for at håndtere den slags spam annoncering på DBA tiltrækker...

God weekend - John

(09-11-2017, 05:45 PM)onkeldunkel Skrev: For at svare på dit spørgsmål, så tror jeg ikke reglen kan fraviges - den er til for, at der ikke kommer alt mulig skrammel til salg derinde. Jeg er medlem af flere ur-grupper på Facebook, men den eneste, hvor der rigtig er aktivitet (faktisk rigtig meget aktivitet) er den danske Rolex gruppe. De andre er lidt stille.

Mht. til DBA vil jeg gerne melde mig under gruppen af useriøse sælgere. Jeg har nemlig haft et par ure til salg på DBA - begge IWC. Det ene fik jeg solgt - det tog noget tid (1-2 måneder) og det andet fik jeg ikke solgt. Nu har jeg så besemt mig for at beholde det indtil videre :-).

Fælles for begge mine annoncer var, at jeg faktisk ikke fik en eneste useriøs henvendelse. Der var et par nysgerrige, der stillede spørgsmål, som måske dybest set ikke ville købe uret, men ingen henvendelser fra udenlandske fuskere. Den sidste annonce/ur var der 1.389 der klikkede på - mit bud er, at du på ursiden.dk er heldig hvis du får 1/10. Trafikken er bare meget større på DBA.

Held og lykke med salget.
Mvh. John - nu under det sorte flag*.
(*Jolly Roger, ikke IS !  Icon_blink )
Svar


Beskeder i denne tråd
RE: Facebook siden urtosser - at blive medlem - af TioMalo - 10-11-2017, 09:08 AM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)