06-08-2017, 08:15 PM
For mig er der to ting i interessen. Den ene er, at have nogle ure at vælge mellem; nogen gange skifter jeg dagligt eller endda et par gange om dagen, og andre gange kan jeg gå en uge med det samme ur. Det kan måske ikke kaldes en egentlig interesse, lige så lidt som det er en skointeresse at have mange par sko at vælge mellem. Og så alligevel, for det er også en interesse for hatte, at jeg vel har en snes stykker. Det er måske bare en glæde ved ure? I hvert fald er den del ikke spor svingende for mig. Siden jeg købte mit andet "rigtige" ur, har jeg glædet mig over at kunne vælge og skifte.
Den anden interesse er søgningen efter det næste; overvejelsen om hvad det skal være, ny/brugt, skal noget i bytte, og i så fald hvad. Og den interesse har været meget svingende, nogle år har jeg vel været på en fire, fem handler, andre ingen. Det er et år siden jeg sidst handlede, og det er pt kun et sted i baghovedet, at noget måske er i gære. Sådan har jeg haft det før, og så glæder jeg mig som sagt bare over boksens indhold.
Og så er der jo også muligheden at kaste sig over noget andet. I den tid med status quo i urboksen har jeg f.eks. fået tilføjet et par Mont Blanc til samlingen, så jeg nu har disse tre, som alle er lidt specielle - en kuglepen og en rollerball i massivt sølv, og en rollerball i en særlig udgave:

De er alle tre købt fordelagtigt, hhv på udsalg og ebay.
/Bjørn

Bare en flok Rolex'er - plus det løse! - seneste billeder på https://www2.hapsengewesen.net/bjorn_e58/

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)