Hjælp inden køb af Seiko 6309-7040 (Turtle)
#2
Officielt overgik Seiko til at bruge non-Suwa skiver fra november 1981 og frem. Der kan sikkert godt være nogle modeller, hvor overlappet går lidt ind i 1982, men at de skulle anvende skiverne i ure fra 1983 og frem, finder jeg ret usandsynligt.

Det er yderst vanskeligt at opdrive en pæn og velholdt 6309 med originale dele som det kom fra fabrikken. Ofte vil urene være flækket sammen af forskellige ure, for at få et pænt helt eksemplar. Nogle har det ok med dette, og andre søger originalitet frem for alt andet. Præferencer er jo som bekendt forskellige.

Et køberåd kunne være at nær-studere sælger, og spørge ham til de ting, du overvejer. Ifht skiven har du en viden, som sætter dig i stand til at bedømme sælgers udsagn. Jeg ville tage den derfra ;0)

Du har sikkert læst guiden, men linket kommer alligevel her, hvis andre skulle have interesse

http://www.thewatchsite.com/15-vintage-w...guide.html

Som en lille sidebemærkning kan det nævnes, at Seiko har relanceret deres turtle divers med opdateret værk og teknologi, men med den samme fede cushion case. Det var måske også en overvejelse værd?

God vind med projektet!
De venligste hilsner, John
[-]
  • derry155
Svar


Beskeder i denne tråd
RE: Hjælp inden køb af Seiko 6309-7040 (Turtle) - af Joepete - 07-07-2017, 12:40 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)