En sommeraften med Vacheron
#1
Med 20 minutters varsel blev jeg i går inviteret med på et afbud til en aften med Bucherer og Vacheron Constantin.

Jeg vil lige dele lidt billeder med jer - der var mange lækre ure med.

Aftenen foregik nord for København og startede stille og roligt med et glas velkomstvin.

İmage

Vi blev så budt velkommen på en ganske flot lille båd, som skulle tage os ind til København og tilbage igen.

Er man til motorbåde, så er en Sunseeker 64 nok et godt sted at starte - hvis man har råd til at fodre de to 16 liters V12 motorer...

İmage

Afsted gik det - og vejret var godt nok til at sidde på bådens tagterrasse og snakke med folkene fra Bucherer, der fortalte om butikken i Illum.

İmage

Det er åbenbart deres første 'shop in shop' nogensinde og første gang de har et så bredt sortiment, der starter med Swatch og ender med Vacheron Constantin med Rolex, IWC, JLC, Cartier mfl. som mellemstationer.

İmage

Den flotte sejltur endte tilbage i Nordsjælland, hvor der så blev budt på en dejlig middag i separat lokale.

Aftenens hovedemne var Vacheron Constantin, men inden den del gik igang var der jo lige lejlighed til at snakke med nogle af de andre deltagere - og så skal man jo lige se hvad de har på armen.

Der var bla. et Richard Mille, som jo ikke ligefrem er hverdagskost. Sjovt at få lov til at se det med fingrene. Jeg fik desværre ikke taget et billede.

En af folkene fra Bucherer havde sit 'firmaur' på - ganske flot

İmage

Så blev det tid til lidt mad. Bordet var smukt dækket og i den lille æske til højre gemte der sig en lille Vacheron lup. Den fik vi god brug for senere...

İmage

Efter forretten var der et lille indlæg om Vacheron Constantins historie og særkender, hvor dels Lars fra Vacheron og Kristian Haagen gav deres vinkler.

İmage

Efter indlægget troede vi, at vi skulle have hovedret. Det skulle vi vel på en måde også, den var bare ikke så spiselig. Ind kom fine fade med schweiziske specialiteter. Da lågene blev løftet af blev vi klogere...

İmage

Så blev det tid til at kigge med fingrene!

Først en fin Overseas i den nye version.

İmage

Smukt indhold - og læg mærke til de små knapper hvor lænken går over i kassen. Du kan selv skifte!

İmage

Den kommer med to eller tre remme i kassen, så vidt jeg forstod. Den en af dem en ultralækker gummirem.

İmage

I guld er den jo også meget pæn...

İmage

Det spænde er for flot.

İmage

Blå skive - det virker på mig

İmage

Og kompasrosen midt i værket er også et VC kendetegn i Overseas serien

İmage

Der var også lidt til kvinderne i dit liv

İmage

En af gæsterne havde sit nye Quai De l'Ile med i stål med sort skive. Ikke så ringe endda.

İmage

Super lækker kasse

İmage

Modellen fås med flere forskellige skivefarver, her er den i hvid

İmage

Og maskinrummet med tungstensrotor

İmage

Efter hovedretten blev det så tid til det tunge skyts. Dels var der en vild Harmony Chronograph - monopusher er nu engang fascinerende.

İmage

Bagsiden er næsten bedre

İmage

Så var der en Cornes de Vache - oversættes jo til kohorn, som hentyder til de latterligt smukke horn på kassen.

İmage

Vacheron havde også medbragt en Traditionelle Chronograph Perpetual Calendar. Her er vi oppe i de tyndere luftlag med en listepris på lige under 1 million DKK.

İmage

Man ved det er en god torsdag aften, når der ligger to skønheder foran en.

İmage

Men - min favorit er og bliver American 1921 modellen. Kassen er så smuk, skiven er så frækt drejet en anelse og helheden er bare klassisk with a twist.

İmage

Suk

İmage

Og så så den endnu bedre ud på sidemandens håndled.

İmage

Aftenen lakkede mod enden og der var ikke andet tilbage end det obligatoriske billede af goodie-baggen ;-)

İmage

En dejlig aften, hvor jeg endnu en gang blev bekræftet i at American 1921 står på min drømmeliste.

Claus





Sent from my iPad using Tapatalk

Svar


Beskeder i denne tråd
En sommeraften med Vacheron - af cfnissen - 09-06-2017, 05:53 AM
RE: En sommeraften med Vacheron - af Miwes - 09-06-2017, 06:54 AM
En sommeraften med Vacheron - af HG - 09-06-2017, 07:53 AM
En sommeraften med Vacheron - af KimT - 09-06-2017, 09:27 AM
RE: En sommeraften med Vacheron - af cfnissen - 10-06-2017, 12:22 PM
RE: En sommeraften med Vacheron - af Kamstrup - 10-06-2017, 02:05 PM
RE: En sommeraften med Vacheron - af gmt-geek - 09-06-2017, 10:32 AM
RE: En sommeraften med Vacheron - af jk - 09-06-2017, 03:44 PM
RE: En sommeraften med Vacheron - af MTF - 09-06-2017, 05:28 PM
RE: En sommeraften med Vacheron - af Avantismo - 10-06-2017, 02:00 AM
RE: En sommeraften med Vacheron - af Uffe - 10-06-2017, 08:52 AM
RE: En sommeraften med Vacheron - af Stensbjerg - 10-06-2017, 02:03 PM
RE: En sommeraften med Vacheron - af cfnissen - 10-06-2017, 02:57 PM
RE: En sommeraften med Vacheron - af Stensbjerg - 10-06-2017, 03:28 PM
RE: En sommeraften med Vacheron - af omegafan - 11-06-2017, 02:29 PM
En sommeraften med Vacheron - af cfnissen - 11-06-2017, 06:25 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)