Jeres købs / samle strategi
#7
Som allerede nævnt kan man samle på mange måder, jeg syntes netop det er disse forskelligheder der gør et forum som dette værd at følge med i. Hvis alle samlede på samme måde, og havde samme smag som en selv, ville det være noget kedeligt.

Jeg har selv svært ved at sælge, mit første "rigtige" ur kom til i år 2000, og jeg har i disse 17 år alene solgt to ure. Da min samling nu består af 11 ure må jeg jo så have købt 13 ure på 17 år. 

Jeg følger løbende med i hvad der sker herinde, på timezone.com og i diverse tysk og engelsksprogede magaziner og bøger, ligesom jeg umuligt kan gå forbi en AD'er uden at se på vinduerne og oftest gå ind i butikken og ose. På denne måde har jeg altid en række ure som jeg ønsker mig, men det kender i nok Icon_e_biggrin1 Samtidig prøver jeg løbende at spare lidt op så jeg har muligheden for at "trykke på knappen" når det rigtige tilbud dukker op. Jeg køber kun hvis fornemmelsen er helt rigtig og jeg er nok forholdsvis tålmodig, selvom der er penge på kontoen venter jeg gerne på det rigtige tilbud. Via denne tålmodighed og opsparingsstrategi har jeg nogle gange kunnet slå til på særdeles gode priser, eksempelvis når en brugthandler har et godt tilbud eller en AD'er stopper med en forhandling og sælger restlageret.

Det helt afgørende for mig ved et køb er om jeg er vild med uret, og på denne måde er jeg endt op med en forholdsvis varieret samling med både dress og store ure, mange forskellige komplikationer og også nogle ikoniske designs. Nogle vil nok beskylde mig for at være forholdsvis konservativ i mine valg af ure, og det er der nok noget om. Især IWC og JLC står mit hjerte nær.

Gensalgsværdien er ikke det vigtigste for mig, jeg køber først og fremmest ud fra interesse, design, teknik osv. og det er kun sjovt fordi det er en hobby. Når det så er sagt skeler jeg da en lille smule til gensalgsværdien, jeg har efterhånden bundet en del penge i projektet og jeg har det godt med at de ure jeg har alle kan realiseres nogenlunde fornuftigt, hvis jeg på et tidspunkt skulle mangle pengene. 

Omkring det med samlingens størrelse, med 11 ure kan der gå lang tid imellem det enkelte ur er på armen, og jeg overvejer af og til at reducere antallet, men hver eneste gang jeg tager et ur på der har ligget stille længe bliver jeg sgu helt vild med det igen. En fordel ved antallet er at de hver især slides ganske lidt, selvom jeg har ur på hver eneste dag står de alle med begrænsede brugsspor.
Mvh
Morten
Svar


Beskeder i denne tråd
Jeres købs / samle strategi - af MTF - 12-05-2017, 02:49 PM
RE: Jeres købs / samle strategi - af Miwes - 12-05-2017, 04:19 PM
RE: Jeres købs / samle strategi - af Avantismo - 12-05-2017, 08:42 PM
RE: Jeres købs / samle strategi - af whoa - 12-05-2017, 09:32 PM
RE: Jeres købs / samle strategi - af Stensbjerg - 13-05-2017, 04:38 PM
RE: Jeres købs / samle strategi - af MTF - 14-05-2017, 01:35 AM
RE: Jeres købs / samle strategi - af 116520 - 14-05-2017, 07:47 AM
RE: Jeres købs / samle strategi - af Stensbjerg - 14-05-2017, 10:30 AM
RE: Jeres købs / samle strategi - af MTF - 15-05-2017, 12:02 PM
RE: Jeres købs / samle strategi - af MTF - 21-06-2017, 08:21 PM
RE: Jeres købs / samle strategi - af Staun - 21-06-2017, 09:02 PM
RE: Jeres købs / samle strategi - af Miwes - 21-06-2017, 08:51 PM
RE: Jeres købs / samle strategi - af bjorn_e58 - 21-06-2017, 10:08 PM
RE: Jeres købs / samle strategi - af MTF - 22-06-2017, 03:19 PM
Jeres købs / samle strategi - af runzuk5 - 22-06-2017, 11:21 AM
RE: Jeres købs / samle strategi - af MTF - 24-06-2017, 08:54 PM
RE: Jeres købs / samle strategi - af longbear - 12-08-2017, 10:50 PM
RE: Jeres købs / samle strategi - af MTF - 18-03-2018, 08:43 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)