Danske urmærker
#6
Personligt ville jeg aldrig købe et ur, der bærer navnet på en designer uden at være produceret af en "rigtig" ur-producent, som også selv vil lægge navn til produktet.

For nu at tage nogle internationale navne, som tilsyneladende har succes på detail-markedet i disse år: Michael Kors er en tøjdesigner! Og urene der bærer hans navn, er faktisk flotte. Men så vidt jeg kan gætte, er han ikke selv involveret i produktionen på nogen måde. Ligeledes med Jacob Jensen: Han er en fantastisk, internationalt anerkendt designer, men hvem producerer hans ure? Ligeledes med Hugo Boss. Og det er vel kun et spørgsmål om tid, før vi får et H&M-ur. Ikea har allerede ure under deres eget navn, men det er indtil videre kun væg- og vække-ure.

"Skagen" var vist oprindeligt også rent et designer-ur? Nu er de købt af Fossil Group, som vist også har egne fabrikker. Men mærket "Skagen" er for mig stadig et design-navn og ikke navn på en producent.

Jeg har ikke noget som helst problem med, at små producenter bruger out-house værker. Men hvis man KUN er en designer, der får sine designs produceret på en ukendt fabrik et eller andet ukendt sted i verden, så kan urene da ikke være interessant for ur-nørder? En ur-nørd interesserer sig for andet og mere end designet, og så skal man da have et ur, hvor man ved, hvem der har produceret det.

Og det fører mig til det interessante spørgsmål: Er der overhovedet nogen danske virksomheder, hvor bare en lille del af produktionen (og ikke bare designet) udføres i Danmark?

Det nærmeste jeg kan gætte på, er Ole Mathiesen. Som jeg har forstået det, er Ole Mathiesen ikke bare en butik, men også en seriøs urmager, som man kan have respekt for. Men hvor meget laver han selv?

Ellers kan jeg ikke komme i tanker om danske mærker, der kan være interessante for folk, der interesserer sig for ure.
Svar


Beskeder i denne tråd
Danske urmærker - af numzie - 25-02-2017, 12:45 PM
Danske urmærker - af runzuk5 - 25-02-2017, 01:39 PM
RE: Danske urmærker - af numzie - 25-02-2017, 02:08 PM
RE: Danske urmærker - af TioMalo - 25-02-2017, 08:00 PM
RE: Danske urmærker - af numzie - 25-02-2017, 08:24 PM
RE: Danske urmærker - af Gert - 26-02-2017, 02:09 PM
RE: Danske urmærker - af numzie - 18-08-2017, 10:07 AM
RE: Danske urmærker - af pbr - 18-08-2017, 10:44 AM
RE: Danske urmærker - af numzie - 26-02-2017, 02:13 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)