Bücherer i Illum - nogle første reaktioner?
#3
(19-10-2016, 11:18 PM)tg Skrev: Jeg var der inde i går og de har en masse lækre ure.

Jeg kan godt lide at der er lidt af det hele lige fra Tissot til Rolex. Specielt Nomos prøvede jeg en del ure. Jeg har længe haft en plan om at tage til den nærmeste Nomos AD i Køge, men det er svært at finde tiden, så det var super at se lidt med fingrene. Jeg fik også trænet personalet lidt, da ekspedienten der hjalp mig hele tiden skulle kikke i kataloget, for at se hvad det var jeg ville prøve. Ligeledes da jeg spurgte i Rolex afdelingen om de havde en Explorer 1, så kikkede hun lidt forvirret rundt hvorefter hun spurgte en anden. Hun kunne fortælle at dem de havde haft, allerede var blevet solgt, og hun ikke kunne sige hvornår de ville få nye. Hun vidste hvad hun snakkede om. Så man kan også komme til at snakke med dygtige folk, og det kan man jo bare spørge efter. De skal jo også lige igang.

Jeg har tidligere omtalt det som et "Urenes luksus supermarked" og det er lidt den følelse jeg havde; udvalget et godt, der er smykker ens bedre halvdel kan se på imens, mange af urene har synlige priser (det synes jeg er et plus), ekspedienterne er hjælpsomme men kan ikke ingredienslisten på alle deres varer, det er dog mulig at komme til at snakke med ekspedienter der ved mere. Det er ikke ment negativt, jeg skal helt sikkert forbi og ose igen. Det er lidt mere uformel og vinduekikker, og jeg tror helt sikkert det vil tiltrække nogle af dem, der måske kan finde det lidt intimiderende at skulle lukkes ind gennem slusen i de andre ur-butikker.
Jeg kan nu godt lide begge typer butikker, jeg havde en rigtig god oplevelse hos Klarlund i sidste uge, super kompetent og passioneret personale (specielt dem der går med LLD).

Det er et frisk pust og godt med lidt konkurrence. Jeg er dog lidt spændt på hvad de gør af kineserne når turist sæsonen starter  Icon_smil

Fik jeg sagt at de har Nomos? Nå ja og JLC så det er bare at komme afsted Claus ;-)

Hej tg,

Tak for opdateringen. Det lyder da ikke så ringe, ikke mindst den lidt mere uformelle stemning. Det bliver interessant at se hvad det evt. fører til mht. f.eks. betjening, arrangementer osv. - og ja, ikke mindst kineserne når de kommer igen.

En ting jeg vil kigge efter er netop balancen mellem 'supermarked' og 'luksusvarer'. Jeg har da været inde i en del multi-brand butikker, hvor det bliver lidt for meget bazar og lidt for lidt en afspejling af at man er i gang med at bruge (for) mange penge på en luksus-ting. Jeg må indrømme, at jeg godt kan lide luksus-fornemmelsen når det nu skal være.

Anyway, jeg må derind - når de nu har JLC på hylderne ;-)

Tak igen,

Claus

[-]
  • jacobzimmer
Svar


Beskeder i denne tråd
RE: Bücherer i Illum - nogle første reaktioner? - af cfnissen - 20-10-2016, 01:03 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)