dårlig beslutning, og nu er det ødelagt eller?

[bjorn_e58]

Ure, biler, huse, whatever, der ikke har en salgsværdi på nul den dag man går ud af butikken bliver slidt, når de bliver brugt. Man kan selvfølgelig lade være med at bruge dem, og historien viser, at nogle få har haft enorme værdistigninger netop af den grund. Sikkert også værdistigninger, der er langt over, hvad man eller kunne have investeret i. Mine seks Rolex'er plus det løse er købt for at blive brugt, og naturligvis tænker jeg over, hvilket ur jeg har på til hvilke lejligheder. Guldlommeuret kommer ikke med på havearbejde, og Sub'en er ikke på armen, når jeg har kjolesæt på. Men det er alle brugsgenstande, der har den behagelige sidegevinst, at de er nogenlunde værdifaste. Jeg kender en, som har en DRSD, som han har haft helt fra nyt; det har siddet på hans venstre arm lige siden, og har naturligvis fået sine tæsk. Jeg ved, at han er helt tilfreds med det, selvom det formentlig havde været adskillige hundrede tusind mere værd, hvis det bare havde ligget i sin plastik og havde fået et eftersyn og lidt frisk olie en gang hver tiende år.

Men jeg passer nu bedre på mine ure end min telefon, som er en ren brugsgenstand. Min sidste eller forrige røg i dørken og fik en skrå revne hele vejen over skærmen, da den var ret ny, hvilket ikke generede mig en døjt. Telefoner, computere og lign er for mig stort set værdiløse den dag, de kommer ind ad døren, så de bliver blot passet på, så de er brugbare i en passende årrække.

/Bjørn.