16-04-2016, 09:56 PM
I overensstemmelse med overskriften, har jeg "kidnappet" nedenstående indlæg, fra tråden: "Hvilket ur har du på idag?, med eller uden billeder!"
Kidnapningen har flere årsager:
#1. Det glæder mig, at Kim har fundet glæde ved et vintageur. Godt nok ikke et hvilket som helst vintage - tillykke.
#2. Jeg oplever en generel uvilje mod vintage, og vil gerne rette lyset på, om noget af uviljen kan skyldes en automatreaktion, f.eks. "Vintage? - de er så små!".
#3. Jeg har kidnappet indlægget, for at henlægge diskussionen i en selvstændig tråd, og ikke i: "Hvilket ur har du på idag?, med eller uden billeder!"
#3. Ligeledes oplever jeg en overvældende interesse for dykkerure, og vil senere stille spørgsmålet, "Hvorfor det?".
Som svar på, at nogle måske ligger under for fiktionen, at "Vintage altid er så små", eller "De har ingen nævneværdig håndledspondus",
vil jeg nedenfor vise nogle modeller fra Omega (som jeg er mest kendt med), - modeller, der både er magtfulde og har stor pondus på håndleddet.

Seamaster Kaliber 1040

Seamaster Polaris Ref. DR 386.1231 (1/100 sek kronograf)

Speedmaster "Mark 4,5" Kaliber 1045

Flightmaster Kaliber 911

Speedsonic "Lobster tail"

Speedmaster Mark III Kaliber 1040

Seamaster "Soccer Timer"

Speedmaster Professional Mark II Kaliber 861

Seamaster Chronostop Kaliber 865

Constellation Marine Chronometer Kaliber 1516

Seamaster "Anakin Skywalker" og "Darth Vader"

Chrono Quartz

Speedmaster Split Second Kaliber 3600

"Teutonere" Kaliber 1045 & 861

Flightmaster Kaliber 910

Speedmaster 125 Kaliber 1041

Konkurrence kronometer Kaliber 30T2RG
Dette sidste er eneste ur, der er mindre end 41 mm, og dermed opfylder fordommen "De er så små" (36 mm)
Til gengæld indeholder uret en kaliber, der ikke produceres i dag, da den ville være ubetalelig.
Dermed er uret i høj grad: "En stor personlighed, i en lille krop".
Heraf følger: Blandt ovenstående eksempler er der kun 1 eksemplar under 41 mm. De fleste er betydeligt over - og heraf:"Er vintage nu altid så småt?".
Hvad angår spørgsmålet om dykkerurene, har jeg undret mig over deres popularitet.
Jeg kan sagtens få øje på en mængde plusser ved disse ure:
#. De er magtfulde og har betydeligt nærvær og pondus på håndleddet
#. De er teknisk beundringsværdige, da det kræver akkuratesse, at producere en kasse og tætninger, der kan modstå ekstremt tryk
#. Den store kasse medfører en betragtelig mængde materiale, der giver mulighed for designmæssige finesser i form af facetter, slibninger og former, der ikke er mulige i "små" ure.
#. Skive og visere skal være læselige ved ringe lysforhold, og giver ligeledes anledning til mange spændende designs.
Som anført. Jeg kan sagtens erkende en mængde positive egenskaber ved dykkerurene; men jeg har aldrig opdaget det, der har kunnet fange mig.
Derfor ville jeg være taknemmelig for, om I kunne forklare mig, f.eks. hvad det lige "tænder" og griber jer om hjertet ved denne ur genre.
Der er altså ikke tale om, at "man" skal til at forsvare sin interesse for dykkerure.
Enhver har krav på respekt for sine valg af både mærke, størrelse og genre.
... men det ærgrer mig, at jeg ikke kan få fat i det egentligt fascinerende ved de "hersens dykkere", så hjælp mig venligst.
Disclaimer: Ingen dykkerur-entusiast, eller vintageforagter led overlast ved udarbejdelsen af denne tråd, og ingen vil lide overlast ved at svare i den.
Med venlig hilsen - Geodoc
Kidnapningen har flere årsager:
#1. Det glæder mig, at Kim har fundet glæde ved et vintageur. Godt nok ikke et hvilket som helst vintage - tillykke.
#2. Jeg oplever en generel uvilje mod vintage, og vil gerne rette lyset på, om noget af uviljen kan skyldes en automatreaktion, f.eks. "Vintage? - de er så små!".
#3. Jeg har kidnappet indlægget, for at henlægge diskussionen i en selvstændig tråd, og ikke i: "Hvilket ur har du på idag?, med eller uden billeder!"
#3. Ligeledes oplever jeg en overvældende interesse for dykkerure, og vil senere stille spørgsmålet, "Hvorfor det?".
(16-04-2016, 01:48 PM)KimT Skrev: Elsker denne 1969 Speedmaster. Jeg har haft en håndfuld forskellige versioner gennem årene, men for første gang fanger den mig rigtigt.
Måske vintage alligevel er mig, jeg er i hvert fald KÆMPE fan....
Som svar på, at nogle måske ligger under for fiktionen, at "Vintage altid er så små", eller "De har ingen nævneværdig håndledspondus",
vil jeg nedenfor vise nogle modeller fra Omega (som jeg er mest kendt med), - modeller, der både er magtfulde og har stor pondus på håndleddet.

Seamaster Kaliber 1040

Seamaster Polaris Ref. DR 386.1231 (1/100 sek kronograf)

Speedmaster "Mark 4,5" Kaliber 1045

Flightmaster Kaliber 911

Speedsonic "Lobster tail"

Speedmaster Mark III Kaliber 1040

Seamaster "Soccer Timer"

Speedmaster Professional Mark II Kaliber 861

Seamaster Chronostop Kaliber 865

Constellation Marine Chronometer Kaliber 1516

Seamaster "Anakin Skywalker" og "Darth Vader"

Chrono Quartz

Speedmaster Split Second Kaliber 3600

"Teutonere" Kaliber 1045 & 861

Flightmaster Kaliber 910

Speedmaster 125 Kaliber 1041

Konkurrence kronometer Kaliber 30T2RG
Dette sidste er eneste ur, der er mindre end 41 mm, og dermed opfylder fordommen "De er så små" (36 mm)
Til gengæld indeholder uret en kaliber, der ikke produceres i dag, da den ville være ubetalelig.
Dermed er uret i høj grad: "En stor personlighed, i en lille krop".
Heraf følger: Blandt ovenstående eksempler er der kun 1 eksemplar under 41 mm. De fleste er betydeligt over - og heraf:"Er vintage nu altid så småt?".
Hvad angår spørgsmålet om dykkerurene, har jeg undret mig over deres popularitet.
Jeg kan sagtens få øje på en mængde plusser ved disse ure:
#. De er magtfulde og har betydeligt nærvær og pondus på håndleddet
#. De er teknisk beundringsværdige, da det kræver akkuratesse, at producere en kasse og tætninger, der kan modstå ekstremt tryk
#. Den store kasse medfører en betragtelig mængde materiale, der giver mulighed for designmæssige finesser i form af facetter, slibninger og former, der ikke er mulige i "små" ure.
#. Skive og visere skal være læselige ved ringe lysforhold, og giver ligeledes anledning til mange spændende designs.
Som anført. Jeg kan sagtens erkende en mængde positive egenskaber ved dykkerurene; men jeg har aldrig opdaget det, der har kunnet fange mig.
Derfor ville jeg være taknemmelig for, om I kunne forklare mig, f.eks. hvad det lige "tænder" og griber jer om hjertet ved denne ur genre.
Der er altså ikke tale om, at "man" skal til at forsvare sin interesse for dykkerure.
Enhver har krav på respekt for sine valg af både mærke, størrelse og genre.
... men det ærgrer mig, at jeg ikke kan få fat i det egentligt fascinerende ved de "hersens dykkere", så hjælp mig venligst.
Disclaimer: Ingen dykkerur-entusiast, eller vintageforagter led overlast ved udarbejdelsen af denne tråd, og ingen vil lide overlast ved at svare i den.
Med venlig hilsen - Geodoc


![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)