26-03-2016, 11:15 AM
(25-03-2016, 04:56 PM)Avantismo Skrev: Uden, at jeg på nogen måde er ekspert, vil jeg da gerne anerkende at Blancplain med Fifty Fathoms satte helt nye standarder for et vandtæt ur.
Men om der så hermed er tale om et desideret dykkerur ved jeg ikke.
Uret var da vandtæt nok til snorkeling og lette dyk med flaske. Ingen tvivl om det.
Derfra, og så til at bygge et desideret ur, hvilket udelukkende er designet til dykning er en anden snak.
Hvis jeg var proffesionel dykker ville jeg nok ikke tage mit 30-50 K ur på et dybere dyk.
Det kan sikkert ikke engang komme udenpå våddragten.
Chancen for at det fik seriøse ridser eller at remstifterne knækkede ville gøre at det blev på land.
Blot min mening
Risikoen for skrammer og lignende er stort set den samme, uanset om man dykker med et prisvenligt Tuna eller et eksklusivt Fifty Fathoms. Remmen udgør et mindre problem, idet man kan skifte den ud med en anden.
Den oprindelige Fifty Fathoms udgør et dykkerur, der er baseret på forskellige behov og idéer fra søofficerer og fritidsdykkere. Fifty Fathoms var allerede fra begyndelsen tiltænkt som et dykkerur, hvilket reflekteres i dets specifikationer og lignende. Det kan derfor ikke uden videre afskrives som et dykkerur, selvom det med mere end 60 år på bagen er overgået af andre.
Den aktuelle kollektion af Fifty Fathoms underkastes forskellige tests, som bevirker at de opfylder ISO 6425 normerne. Disse normer udgør en international standard som følges af flere producenter inden for dykkerure. Dernæst skal det tilføjes, at kaliber 1315 ikke er kendt for at være delikat, hvorfor den er i stand til at klare mosten. Den aktuelle kollektion af Fifty Fathoms oser ikke af "redskab" på samme måde som dets forfader, men det forhindrer ikke at de kan bruges som redskab, idet de faktisk lever op til anerkendte og udbredte normer inden for det felt.
Dernæst er det langt fra størstedelen af entusiasterne inden for vores felt, der er i stand til at udfordre et dykkerur, hvorfor et behov for unødigt høj vandbestandighed forekommer irrelevant. 90 meter er mere end tilstrækkeligt for langt størstedelen af os, heriblandt undertegnede. 300 meter er fint, men det gør ikke nødvendigvis dykkeruret "mere vandtæt" end et med en lavere vandbestandighed, hvis begge placeres i en dybde af 50 meter.
Jeg er derfor uenig med dig, Avantismo.

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)