29-02-2016, 10:55 AM
@Rune
Jeg har ikke noget større problem med, at du tænker ”snobberi”. Det er jo ærligt ment, og vi skulle gerne kunne tåle at høre om hinandens oplevelser.
Du oplever det faktisk sådan, og det er kun fint, at det kommer frem, så man kan tage stilling til det. Og det er ikke værre, end når jeg fortæller, at jeg oplever det som dårlig stil at gå rundt med et ur, der ligner et Rolex uden at være det. Med sådan en erklæring kommer jeg jo til at angribe ikke bare uret, men også dem der går med det. Og sådan er det.
Forresten synes jeg ikke, at diskussionen her er kammet over. I hvert fald ikke endnu ;-)
Og jeg skal ikke sige mig fri for at være lidt snobbet. Jeg har i et par måneder gået med tanker om at skifte mit billigste ur (et Tissot LeLocle med helt standard 2824-2, og købt nyt for under 3k) ud med et Longines. Nutildags kommer Longines s’gu’ nok fra samme produktionslinie som Tissot. Og finish og kvalitet ikke er så meget højere, at nogen vil lægge mærke til det. Jeg har bare altid gerne villet eje et Longines. Rent mærke-snobberi fra min side.
Mærke-snobberi har bare ikke været det, der har været min pointe i forbindelse med Invicta’en, som vi diskuterede. Her var min opfattelse, at hvis man vælger at gå rundt med et billigt ur, der på en arms afstand fuldstændig ligner et tosse-dyrt Rolex, så er det vel, fordi man gerne vil give indtryk af, at man har råd til et Rolex. For mig er det snobberi i højeste potens. I min bog er det sådan, at hvis man har behov for at signalere en luksus, som man ikke har råd til (eller ikke har villet bruge sine børn arv på), så er man da for alvor en snob.
Jeg undskylder på forhånd til dem, der ejer eller har ejet et Rolex-look-a-like på armen. Jeg ved, at det er en alvorlig og meget personlig anklage, og i kan jo have andre og mere ædle motiver for anskaffelsen. Dem kender jeg så bare ikke endnu. Og det er altså sådan, JEG oplever det, hvis jeg møder en person med et kopi-ur.
Og velkommen til virkeligheden: Man slipper ikke for, at sende nogle signaler med det ur, man bærer. Tværtimod: Signalerne til omverdenen er en væsentlig del af det at bære et ur.
Et andet eksempel: Jeg har aldrig set en person med et Geophysic på armen. Men den dag, det sker, vil jeg sikkert tænke alle mulige tanker om ham. Først vil jeg måske tænke ”han har s’gu’ for mange penge!”. Og måske vil jeg have en lille bitte mistanke om, at han kan være en blærerøv. Men jeg vil mest af alt tænke ”RESPEEEKT!!!”. Og så vil jeg være misundelig i en grad, som ikke er spor klædeligt ;-)
Når alt det er sagt, så har jeg i mine 3 måneder på ur-forum ikke selv oplevet noget snobberi. Det meste af, hvad der skrives, handler om ure, som er meget dyrere end mine egne, men de er altså også mere interessante. Det er derfor, jeg elsker at læse om dem.
Jeg har ikke noget større problem med, at du tænker ”snobberi”. Det er jo ærligt ment, og vi skulle gerne kunne tåle at høre om hinandens oplevelser.
Du oplever det faktisk sådan, og det er kun fint, at det kommer frem, så man kan tage stilling til det. Og det er ikke værre, end når jeg fortæller, at jeg oplever det som dårlig stil at gå rundt med et ur, der ligner et Rolex uden at være det. Med sådan en erklæring kommer jeg jo til at angribe ikke bare uret, men også dem der går med det. Og sådan er det.
Forresten synes jeg ikke, at diskussionen her er kammet over. I hvert fald ikke endnu ;-)
Og jeg skal ikke sige mig fri for at være lidt snobbet. Jeg har i et par måneder gået med tanker om at skifte mit billigste ur (et Tissot LeLocle med helt standard 2824-2, og købt nyt for under 3k) ud med et Longines. Nutildags kommer Longines s’gu’ nok fra samme produktionslinie som Tissot. Og finish og kvalitet ikke er så meget højere, at nogen vil lægge mærke til det. Jeg har bare altid gerne villet eje et Longines. Rent mærke-snobberi fra min side.
Mærke-snobberi har bare ikke været det, der har været min pointe i forbindelse med Invicta’en, som vi diskuterede. Her var min opfattelse, at hvis man vælger at gå rundt med et billigt ur, der på en arms afstand fuldstændig ligner et tosse-dyrt Rolex, så er det vel, fordi man gerne vil give indtryk af, at man har råd til et Rolex. For mig er det snobberi i højeste potens. I min bog er det sådan, at hvis man har behov for at signalere en luksus, som man ikke har råd til (eller ikke har villet bruge sine børn arv på), så er man da for alvor en snob.
Jeg undskylder på forhånd til dem, der ejer eller har ejet et Rolex-look-a-like på armen. Jeg ved, at det er en alvorlig og meget personlig anklage, og i kan jo have andre og mere ædle motiver for anskaffelsen. Dem kender jeg så bare ikke endnu. Og det er altså sådan, JEG oplever det, hvis jeg møder en person med et kopi-ur.
Og velkommen til virkeligheden: Man slipper ikke for, at sende nogle signaler med det ur, man bærer. Tværtimod: Signalerne til omverdenen er en væsentlig del af det at bære et ur.
Et andet eksempel: Jeg har aldrig set en person med et Geophysic på armen. Men den dag, det sker, vil jeg sikkert tænke alle mulige tanker om ham. Først vil jeg måske tænke ”han har s’gu’ for mange penge!”. Og måske vil jeg have en lille bitte mistanke om, at han kan være en blærerøv. Men jeg vil mest af alt tænke ”RESPEEEKT!!!”. Og så vil jeg være misundelig i en grad, som ikke er spor klædeligt ;-)
Når alt det er sagt, så har jeg i mine 3 måneder på ur-forum ikke selv oplevet noget snobberi. Det meste af, hvad der skrives, handler om ure, som er meget dyrere end mine egne, men de er altså også mere interessante. Det er derfor, jeg elsker at læse om dem.
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)