27-02-2016, 10:09 AM
(24-01-2016, 01:17 PM)Kongelunden Skrev: Dette fik mig til at tænke, hvilke fordele der egentligt er forbundet ved at købe et ’almindeligt’ standard IWC ur i en Flagship Boutique i forhold til AD eller grey market?
Jeg er med på at prismæssigt vil grey market oftest være billigst, hvorimod at købe et standard IWC i en boutique vel oftest vil være den dyreste løsning? Som jeg læser mig til på nettet gives der generelt ikke megen rabat i Boutiques i forhold til AD, og slet ikke i forhold til priser på grey market?
Jeg har været så heldig at bo tæt på en (JLC) flagship store i tre år. Jeg kom der jævnligt og endte med at købe to ure derinde over den periode, som bestemt ikke var i den dyre ende af deres produktsortiment. Jeg fik en del ud af det bl.a.
- Rabatter, dels på et af urene (ca 5-7% på listepris) og især i form af ekstra tilbehør i form af ekstra remme - typisk i form af betal for en, men få to med hjem.
- Brand-'goodies' som f.eks. rejsehylstre til urene, paraplyer, manchetknapper mv - ikke uundværlige ting, men lækkert nok
- Invitationer til arrangementer i butikken ved produktlanceringer mv. Supersjovt - fik bla. hilst på ejeren af Richemont gruppen, CEOen for JLC og ikke mindst andre samlere
- Oplevelser i form af invitationer til arrangementer, hvor brandet er sponsor. I JLC's tilfælde var det f.eks. premiere på NY Film Festival og premiere på et broadway skuespil, hvor en af deres 'ambassadører' havde hovedrollen
Alt i alt fede ting, men det kræver jo dels at du fysisk er i nærheden og dels at du viser at du er interesseret i mærket/produkterne. Jeg mødte også folk, der havde JLC ure, men som IKKE havde købt i den pågældende flagship store, så ingen købetvang som sådan.
Alt dette gør de jo ikke for ders blå øjnes skyld - men niveauet er højere end du vil finde det hos en normal AD i min erfraring. Det skyldes sikkert, at det er de globale marketingbudgetter, der er i spil her.
De ting, der er beskrevet ovenfor gav mening for mig. Jeg er fuldt ud klar over, at andre hellere vil have en endnu større rabat/lavere indkøbspris på uret eller ikke synes at sociale arrangementer er interessante. Det er blot ment som en illustration af, hvad man kunne få ud af at opbygge en relation til en flagship store.
Det er heller ikke et udtryk for, at JLC er det bedste mærke i verden. Igen er det blot en illustration af hvad ur-mærkerne kan vælge at bruge deres flagship stores til. Jeg har oplevet det samme med andre ur-brands og kunne fortælle den samme historie med disse.
Så skulle vi vist være dækket ind mht. Off-topic kommentarer og kritik ;-)
Claus

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)