Besøg i urforretning.

[Larsb]

Smilla: Jeg kan godt huske følelsen af at stå udenfor og være lidt skræmt, men de er faktisk interesseret i at sælge, og de ved, at du sikkert husker den behandlig, du fik, da du var ung og måske ikke helt havde råd. Du går bare ind og sprøger efter det, du er interesseret i. Så går resten af sig selv. Anden gang er du ikke længere nervøs.

Claus: Jeg er grøn af misundelse, men måske en dag. Jeg ville jo nok have pengene, hvis jeg solgte de andre ure, men sådan fungere jeg desværre ikke. Jeg holder for meget af dem, så jeg må vente på, at økonomien måske en dag er der. Jeg kan godt lide at besøge Paris, så det er ikke sidse gang, jeg har været i foretning. Første gang jeg kiggede på et Panerai hios Klarlund, fik jeg besked på bare at komme tilbage så mange gange jeg havde lyst. Det tog en fire fem besøg og så var jeg panarai ejer