ALS contra PP
#2
(24-01-2016, 11:19 PM)mojohe67 Skrev: Jeg er ikke ude på at starte endnu en "krig" så giv mig alt det positive du kan sige om :

Patek 3940

ALS 109.032

Jeg er glad for at du fremhæver ''positivt'' som et vilkår, Mojohe67. Lad os se, hvor længe det kommer til at holde.


- Patek Philippe, ref. 3940

Det er efter min opfattelse et spørgsmål om behov. Jeg havde valgt Patek 3940, idet den tilbyder evighedskalender og andre komplikationer i en smal og tynd kasse. Hertil kommer, at jeg finder fraværet af en sekundviser afslappende. Det er imponerende, at man kunne pakke alle de komplikationer ned i en kasse på 36 mm tilbage i 1985!

Kaliber 240 Q er certificeret med Poinçon de Genève, hvorfor det lever op til en række lovfæstede krav, som angår værkets finish og kvalitet. Dog skal du være opmærksom på det forhold, at kriterierne for Poinçon de Genève blev opdateret for nogle år siden, hvorfor Patek 3940 ikke lever op til de aktuelt gældende kriterier.  

Jeg havde personligt ignoreret nogle entusiasters og samleres hysteri omkring 5-tallet og skriftstørrelsen på hhv. Patek 3940 og 5140. Det er efter min opfattelse et elegant og delikat ur, som nemt glider under et skjorteærme. 


- A. Lange & Söhne, ref. 109.032

ALS 109.032 er ligeledes et nydeligt ur, om end det er mere maskulint i sit udtryk. Det er ikke negativt ment, idet 38.5 mm passer bedre til nutidens krav. Tilsvarende gør sig gældende med tykkelsen på 10.40 mm. Jeg synes godt om ''panorama dato'', hvilket blev introduceret af Angelus, jf. https://www.hodinkee.com/articles/whats-...and-rolex. 

A. Lange & Söhne følger kunstens regler, som er kendetegnende for producenterne i Glashütte, heriblandt Nomos og Glashütte Original. Det kommer eksempelvis til udtryk i deres gravering af balance cocks, Glashütte striber, blående skruer, m.m. Desuden er det karakteristisk, at flere ure, der er produceret i Glashütte, ikke gør af brug free sprung balance, hvilket er et fint nyk i hatten til ure af ældre dato.

Dog adskiller A. Lange & Söhne sig fra mængden i gennem deres konsistente brug af german silver - som faktisk ikke er sølv - hvilket bevirker at deres værker opnår et beundringsværdigt skær! Deres brug af german silver komplementerer de øvrige detaljer i værket udmærket, f.eks. gold chatons. Jaeger LeCoultre og Zeitwinkel benytter ligeledes german silver, hvis det skulle have interesse, jf. http://www.my-watchsite.com/duometre/479...-time.html og http://www.zeitwinkel.ch/our-watches/our-movements/?L=1.  


- Min konklusion

Ref. 3940 og ref. 109.032 er uden tvivl et produkt for feinschmeckeren, som er følger princippet om ''stealth wealth''. Her handler det som regel om en oprigtig interesse for ure af sublim kvalitet.
Svar


Beskeder i denne tråd
ALS contra PP - af mojohe67 - 24-01-2016, 11:19 PM
RE: ALS contra PP - af TopClocks - 25-01-2016, 11:48 AM
RE: ALS contra PP - af willy - 25-01-2016, 03:33 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)