22-01-2016, 05:14 PM
som andenstyrmanden i "Das Boot" med et satanisk smil sagde, da de prøvedykkede på første togt efter værftsbesøg - "Der Wasserdruck" 
Kilogram pr' kvadratcentimeter - vi ser bort fra vægtfyldeforskelle - 1 meter vandsøjle på 1X1 cm vejer 100 gram, 10 m vejer 1 kg etc.
Så, jo mindre areal på vores ur jo bedre -
ideel form på et hult legeme der skal langt ned er en kugleform, det er svært at få til at se "pænt ud" på et armbåndsur, så vi bibeholder
den kendte facon - groft sagt, et kort stykke rør, (kassen) med to dækplader, den ene skruet i og o rings tætnet (bagkassen), den anden
presset ind med en PTFE eller PA pakning (glasset) - - - - Det er "trykskroget"
vi har så skruekronen med normalt 3 oringe - to som dynamisk tætning omkring stilken (korrekt udformet, og vedligeholdt, kan de alene holde møget tæt) og den sidste o ring, som livrem og sele - en statisk o ringstætning der træder i funktion når kronen skrues til.
den sidste del - kronerøret kan være loctitet eller epoxi'et i - begge dele vil være tæt under alle forhold.
4 o ringe og en tynd plastring & en dråbe loctite. That's it, og det vil holde til Marianergraven, og var der et dybere hul ville det også holde til det -
alt sammen et spørgsmål om godstykkelse.
(den oprindelige Rolex DeepSea special havde en bagkasse der var 7mm tyk inde på midten - man kan simpelthen regne på hvor meget den har flexet indaf da var længst nede
)
hvis man gider -
Selve kernen i at lave ting tætte er ikke raketvidenskab - en o ring skal trykkes til 75% af sit oprindelige snordiameter og være "støttet" på lavtryksiden.
det kræver ikke CNC grej - det er ikke dyrt - det er bare at stikke en korrekt rille. Bredde plus 25% og dybde minus 25 % af snordiameter
det er det samme, hvad enten du står ved en drejebænk i et skur i Manila/PI eller i et luftkonditioneret værksted et sted i LeLocle/CH
Kilogram pr' kvadratcentimeter - vi ser bort fra vægtfyldeforskelle - 1 meter vandsøjle på 1X1 cm vejer 100 gram, 10 m vejer 1 kg etc.
Så, jo mindre areal på vores ur jo bedre -
ideel form på et hult legeme der skal langt ned er en kugleform, det er svært at få til at se "pænt ud" på et armbåndsur, så vi bibeholder
den kendte facon - groft sagt, et kort stykke rør, (kassen) med to dækplader, den ene skruet i og o rings tætnet (bagkassen), den anden
presset ind med en PTFE eller PA pakning (glasset) - - - - Det er "trykskroget"
vi har så skruekronen med normalt 3 oringe - to som dynamisk tætning omkring stilken (korrekt udformet, og vedligeholdt, kan de alene holde møget tæt) og den sidste o ring, som livrem og sele - en statisk o ringstætning der træder i funktion når kronen skrues til.
den sidste del - kronerøret kan være loctitet eller epoxi'et i - begge dele vil være tæt under alle forhold.
4 o ringe og en tynd plastring & en dråbe loctite. That's it, og det vil holde til Marianergraven, og var der et dybere hul ville det også holde til det -
alt sammen et spørgsmål om godstykkelse.
(den oprindelige Rolex DeepSea special havde en bagkasse der var 7mm tyk inde på midten - man kan simpelthen regne på hvor meget den har flexet indaf da var længst nede
)hvis man gider -
Selve kernen i at lave ting tætte er ikke raketvidenskab - en o ring skal trykkes til 75% af sit oprindelige snordiameter og være "støttet" på lavtryksiden.
det kræver ikke CNC grej - det er ikke dyrt - det er bare at stikke en korrekt rille. Bredde plus 25% og dybde minus 25 % af snordiameter
det er det samme, hvad enten du står ved en drejebænk i et skur i Manila/PI eller i et luftkonditioneret værksted et sted i LeLocle/CH
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)