Hvordan udvikler din urinteresse sig?
#1
Jeg tror mange af os gradvis udvikler urinteressen lidt. Nye retninger. Nye ur-typer eller tendenser der skal afprøves.

Selv bliver jeg mere og mere opsat på kun at supplere Omega samlingen med ure som har papirer. Altså vintage Omegaer fra før 1970 og noget originalt papir af en eller anden art. Det indsnævrer naturligvis indkøbsmuglighederne og betyder også at jeg måske vil købe fx. et Seamaster Deville med papir og så sælge det jeg allerede har uden papir. Uret skal selvfølgelig stadig vire i fin stand osv.

Derudover, som noget nyt, er der også ure jeg vil købe simpelthen for at prøve at bære dem. Det kan være Omegaer, men det kan også være alt muligt andet. IWC, JLC, Zenith eller andre mærker, men altså ure jeg vil prøve at eje og at bruge. Disse ure vil blive købt og solgt for at få andet ind. En fællesnævner vil nok være, at de ikke ligner mine Omega vintageure og at de skal være komfortable at bære. Dette sætter nok ikonsamlingen lidt på hold, men det må jeg jo så leve med. Man kan sige at indkøbet af OM uret var første indkøb i denne boldgade.

İmage


Det næste bliver nok et Omega Dynamic fra 90'erne. Jeg havde et for nogen tid siden som jeg solgte igen, men jeg har savnet det lige siden. jeg må eje et igen indtil jeg er "færdig med det", hvis jeg da bliver det. faktisk nok det nyere ur jeg har ejet som jeg har været mest glad for at bære og at bruge. kan ikke helt sige hvorfor, men et herligt ur at bære.

İmage

Men det var mig. Hvordan udvikler din urinteresse sig?


vh Baun
Svar


Beskeder i denne tråd
Hvordan udvikler din urinteresse sig? - af baun - 17-04-2013, 12:15 PM
Re: Hvordan udvikler din urinteresse sig? - af jk - 18-04-2013, 11:29 AM
Re: Hvordan udvikler din urinteresse sig? - af HG - 19-04-2013, 09:31 AM



Brugere der kigge i denne tråd: 2 gæst(er)