15-01-2016, 03:40 PM
(15-01-2016, 10:52 AM)BV Skrev: Jeg faldt lige over dette, da jeg sad og surfede lidt rundt.![]()
”Kondens - vigtigt!
Ved hurtige temperatursvingninger opstår et undertryk i uret, som kan forårsage at kondens opstår. Du vil se dugdråber under glasset hvis dette sker. Gå omgående til urmager for at åbne kassen og tørre uret. Fugtigheden forsvinder ikke selv selvom duggen forsvinder. Hvis dette ikke gøres, vil fugt lægge sig i urværket, og dette kan forårsage totalskade. Ingen ure er kondenssikre, selvom de er vandtætte. Kondens kan opstå hvis du går fra stærk kulde til høj varme, for eksempel fra vinterkulde til høj indendørs temperatur eller sauna. At kondens opstår, er altså ikke nødvendigvis en fabrikationsfejl og dermed en reklamation.”
http://www.ure.dk/seiko-prospex-kinetic-...019p1.html
God weekend til alle.
Det er den varme luft der kondenserer mod en kold overflade og ikke omvendt. Altså, hvis man kommer ude fra kulden (uret er koldt), og man kommer ind i varmen, vil den varme luft uden for uret kondensere mod det kolde ur, på ydresiden. (Hvilket vi må betragte som ufarligt). Et eksempel er kondens på indersiden af vinduerne en kold vinternat.
Hvis urer er varmt, og dermed luften inde i uret også er varmt, og dernæst udsættes for kulde, vil luften inde i uret teoretisk set kunne kondensere mod glas der udsættes for kulde. Det man dog lige skal huske på er, at en isternings evne til at overføre kulde er helt anderledes end luft. Dvs. der er stor forskel på, om et varmt ur bringes ud i ti minusgraders kold luft eller der sættes en ti minusgrader kold isterning mod uret. Isterningen afkøler uret meget hurtigere end luften.
Endelig bør man huske på, at kold luft, ikke kan indeholde ligeså meget fugt, som varmt luft (hvilket årsagen til kondens). Tænk bare på dug der falder om aftenen, hvilket sker, når den "varme" dagsluft afkøles og mister sin evne til at holde på fugten.
En hypotese kunne være (synes selv, at det er meget hypotetisk) at hvis man opholder sig meget i et fugtigt miljø / hjem (f.eks. hvis man altid har skruet højt op for radiatorerne), så kunne man forestille sig, at der skete diffusion mellem luften i uret og i hjemmet / miljøet, således der var en forholdsvis høj luftfugtighed inde uret. Hvis man så kølede uret ned, ville luften ikke kunne holde på fugtigheden, og således ville fugtigheden sætte sig indvendigt i uret.
Teoretis ja, praksis ??? (tror slet ikke på det, hvis vi taler dykkerure).
M.v.h. Thomas

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)