Isterningeleg

[Gert]

(12-01-2016, 07:53 AM)TioMalo Skrev:

(11-01-2016, 09:30 PM)Gert Skrev: [Er det ikke sådan, at selv det tætteste dykker-ur bliver utæt, når kronen (og den aksel, som kronen sidder på) trækkes ud af kassen? 

Jeg ved ikke, om der på moderne ure altid sidder en effektiv pakning, men det lille undertryk, som opstår, når akslen trækkes ud, må jo føre til, at en smule almindelig stue-luft bliver suget ind i uret, hver gang man hiver kronen/akslen ud.

Hvor meget fugt, der så kommer ind på den måde, vil afhænge af det klima, man har derhjemme i stuen (eller hvor man nu gør det). Og så afhænger det selvfølgelig også af, hvor tit man har kronen ude, og hvor tæt pakningen er (hvis der overhovedet er en pakning?).

Hvis mine spekulationer er rigtige, så er det kun et spørgsmål om tid, før den tørre luft, som Klarlund eller Halse har sørget for, er skiftet ud.

Min GMT Master II fra 2006 blev trykprøvet til 100m hos AD´en, M.C.Mortensen i Herning med åben krone og bestod testen.
Den undertryk, kroneakselen forårsager når trukket ud er så mikroskopisk (kan man sige det i dette sammenhæng ?) at hvis urets kronepakning er OK kommer der ikke luft ind. Og det er sådant set lige meget; urene åbnes og lukkes jo ofte.

Mvh. John

Men har din GMT Master II dug på glasset? Og kommer vand i flydende form lige så nemt forbi pakningerne, som vandmolekyler i fordampet form? 

For dem, der HAR dug på glasset, må fugten være kommet ind på en eller anden måde. Pakningen ved bagdækslet er spændt (især, hvis den er skruet i og ikke bare trykket i). Derfor er uret nok meget mere tæt ved bagdækslet end ved kronerøret (yep, jeg har lært et nyt ord ;-). 

Selv om trykforskellen mellem kassen og dagligstuen ikke er ret stor, så kunne det da godt være stedet, hvor vandmolekyler slipper ind. I hvert fald må der jo være et eller andet sted, hvor fugten efter større eller længere tid sniger sig ind i ur-kassen. Og kronerøret lyder for mig mere sandsynligt end bagdækslet.

I øvrigt: Noget ved historien/oplægget, undrede mig, da jeg først læste oplægget: Hvorfor skulle det gøre en forskel, hvis man opvarmer uret en smule, før man lægger isterningen på glasset? En kortvarig opvarmning af den lukkede kasse burde ikke i sig selv føre noget fugt ind i uret. Men.... hvis uret ikke er helt tæt, så vil opvarmningen jo føre luft UD af kassen, og når uret så afkøles igen, kommer der måske noget mere eller mindre fugtig stue-luft tilbage ind i kasse.

Og så er vi tilbage til det centrale spørsmål: Hvor er det, at uret er utæt? Et eller andet sted sker det jo.