08-01-2016, 03:55 PM
Citat:Med de teknologier du omtaler, så er der kun ekstrem viden og selvdisciplin at holde sig til hvis man skal investere i de tungere vintageure.
Man kan diskutere fra Herodes til Pilatus hvad betydningen af at en ur kasse har været restaureret med brug af "laser welding" er, men fact er - at det ikke kan ses, om det så kan testes på en eller anden måde vil jeg lade være usagt, men det kunne da være interessant at høre om der er nogen der har kendskab desangående.
Jeg er sikker på, at hvis man er seriøs samler af ure i den lettere til tunge ende, så er der næppe nogen tvivl om at der på et tidspunkt lander et ur i samlingen, med en kasse der har væres igennem processen. Men så er vi vel ude i "hvad man ikke ved har man ikke ondt af", og jeg har svært ved at se hvordan det skulle påvirke værdien i en negativ retning, hvis det er blevet gjort ordentligt og ikke kan ses.
Jeg kender til sælgere for hvem det mere er reglen end undtagelsen at få kasser "repareret" ved brug af "laser welding".
Det er noget helt andet med skiver, de er nu engang det vigtigste når vi snakker ure, og gamle patinerede skiver er stort set "med den teknik vi råder over i dag" umulige at restaurere / genskabe så det ikke kan ses af de bedste i branchen. Jeg er 100% sikker på at jeg vil kunne se på en Navitimer om den er original eller ej.
Jeg spørger altid min sunde fornuft til råds når jeg køber gamle Navitimere, og det er utvivlsomt det bedste redskab vi har.
Kurt B www.kurt-b.com

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)