03-01-2016, 10:19 PM
(03-01-2016, 12:56 PM)Jumme Skrev: Så det ur jeg vil indkøbe skal dække
1) pænere møder, kursusdage, foredrag osv på jobbet, samt..
2) bryllup, begravelser, nytår, julefrokost osv.
På de fleste jobs kan du selvfølgelig sagtens bruge ure med brun rem. Sportslige ure er også ok. Men måske ikke helt så sportslige, som dit Seiko ;-)
Hvad du har brug for til bryllup, begravelser og nytår afhænger af, hvor formelle folk er i din familie og omgangskreds. Men hvis dit arsenal af ure skal dække ordentligt i den slags situationer, så skal det - som du selv har beskrevet - være med sort rem eller med lænke. Det skal også helst være uden tachymeter og andet sportsligt udstyr - den slags siger "sport", ikke "dress".
I mit første svar foreslog jeg et Certina DS-4. Det har jeg fortrudt lidt. Det er faktisk et fint dress-ur, men nok for lille i diameteren, når du nu er vant til det store Seiko. Og hvis du er under 40 år, så vil du nok også synes, at det ser gammeldags ud i den størrelse.
Men til priser omkring 3.000 kr. har alle producenterne et stort udvalg af quartz-ure, som opfylder kriterierne for et dress-ur. Umiddelbart ser de lidt ens ud, men når man så kigger på detaljerne er de faktisk meget forskellige. Og du skal såmænd bare vælge det ur, som du selv synes har den pæneste skive og de pæneste visere.
Man KAN faktisk også godt spekulere i mærkevare-værdi i 3.000 kr.-klassen. Hvis man f.eks. er til nytårskur med mennesker, som er en smule snobbede (og uvidende), så kan de finde på at rynke på næsen over et Casio helt uanset urets kvalitet. Med et billigt Tissot eller Certina kan du nemmere forvirre dem, hvis du skulle blive afhørt om, hvad du har på armen.
I øvrigt synes jeg stadig, at du skal overkomme aversionen mod mekaniske ure og købe det 2 år gamle Certina Powermatic 80 fra Den Blå Avis. Det er et ur, som både kan bruges til bryllup og til arbejde. Det skal aldrig have noget batteri, og alligevel går det ikke i stå i week-enden, mens du slår dig løs med det store Seiko. Og frem for alt: Du vil kunne glæde dig i mange mange år over et lille mekanisk mirakel.
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)