Investment or not

[Gert]

(01-01-2016, 12:26 PM)TopClocks Skrev: Jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg ikke er fan af folk som udelukkende køber ure af investeringsmæssige grunde. Det er fair nok, at man tager højde for gensalgsværdien af et ur, idet mange entusiaster ikke ejer kongens mønt. Dog knækker filmen for mit vedkommende, når folk udelukkende køber et ur, heriblandt ref. 5131 og 5959, for derefter at sætte det til salg for overpris. Her er der ikke tale om entusiaster, men spekulanter på amatørniveau.   

Hej TopClocks

Dit eksempel med køb af salg betragter jeg ikke som en investor, men som en købmand. Og hvis salget sker til overpris, er det jo en slags bedrageri. Der er en fin linie mellem købmandsskab og svindel. 

For mig er begrebet "investering" noget med at købe op med henblik på salg efter x antal år. Og i den betydning: Mener du, at der er folk, som udelukkende opkøber ure af investeringsmæssige grunde?

Mit spørgsmål er ikke polemisk ment  -  som du kan se, er jeg 100% novice, i hvert fald på ure i den klasse, som debatten er kommet til at handle om. Men jeg synes virkelig, at det er interessant, hvad der styrer investorernes adfærd på den slags markeder.

Mit indtryk fra lignende markeder (kunst, antikviteter, frimærker osv) er, at selvfølgelig findes der nogle samlere, som er meget bevidste om investerings-aspektet. Men gør de det udelukkende for gevinsten? Jeg gætter også på, at der ude omkring i verden også findes rige mennesker, som betragter opkøbene som en måde at placere dele af deres formue i skjul. Altså ikke så meget for at score en gevinst, men fordi det i nogle dele af verden kan være en forholdsvis sikker måde at placere en del af sine penge. F.eks. i sikkerhed for myndighederne.

Men for begge typer af investorer er det vel folk, som også har en dyb viden og dermed interessere for det, som de køber op? Ellers vil de vel ikke være rige ret længe.

Vh Gert


P.S. Da debatten nu alligevel er løbet ud af en tangent: Det var vist dig, der i et andet indlæg havde en bi-bemærkning om, at politikere på yderfløjene ikke svarer på det, de bliver spurgt om. Der er jeg helt u-enig. Jeg oplever tværtimod, at f.eks. Enhedslisten/Alternativet og LA/DF er meget mere ærlige, åbne og to-the-point end f.eks. de to store midterpartier.