30-12-2015, 07:19 PM
Som jeg allerede har bekendt i en anden tråd, så begyndte jeg først at interessere mig for ure for 1 1/2 år siden, da jeg fik den fikse ide, at jeg burde have et ur på, når jeg gik ud af huset. Og det skulle så være et ur, som jeg kunne være bekendt. Ren forfængelighed, altså. Jeg havde godt nok et pænt og nydeligt Tissot herre-ur, men det var så småt, at det så feminint ud på mit behårede håndled.
Efter lange studier fandt jeg et nyt og større ur, og vi er blevet meget lykkelige sammen. Men her i efteråret dukkede det gamle Tissot tilfældigt op fra gemmerne, og jeg tænkte, at det vel kunne sælges. Umoderne i den størrelse, men dog et guld-ur af anerkendt fabrikat, og det havde fået et frisk batteri et par måneder tidligere. Så det måtte vel være lidt værd.
Altså blev det sat i Den Blå Avis. Og i et anfald af genialitet satte jeg det ikke kun til salg i kategorien "herreur", men også i kategorien "dameur". Selvfølgelig med en forklaring om, at det egentlig var et herre-ur, men at...osv. osv.
Og det VAR som dameur, det endte med at blive solgt! Købt af en seriøst ur-interesseret ung mand, som ville give det som gave til kæresten... vistnok efter aftale med hende. Meget sødt, syntes jeg.
Så her er mit snedige investerings-tip til jer allesammen: Køb op af de små PP'er, som Mads og Willy skriver om! De to kendere fortæller, at den slags ure kan fås billigt i disse år, hvor folket af en eller anden grund vil have store ure. Og hvorfor skulle det fortsætte sådan? Store ure er vel bare led i den samme flygtige tidsånd, som har givet os et par ti-år med rockere med tunge guldkæder og rappere med diamantbesatte ure så store som te-kopper.
I fremtiden kunne det være, at vores forbilleder ikke bliver ved med at være tatoverede gansta's, men i stedet de kolde akademiske kvinder, som allerede er godt i gang med at indtage topposterne i både politik og bestyrelseslokaler. Så bliver de små, men dyre ure måske mode igen.
Og som jeg har sagt flere gange: Tag nu hovedet op af sandet og forstå, at kineserne kommer! I Kina er selv mændene små mennesker. Og der er så mange af dem, at selv nok så mange af de der petite PP-ure ikke vil kunne oversvømme markedet.
Efter lange studier fandt jeg et nyt og større ur, og vi er blevet meget lykkelige sammen. Men her i efteråret dukkede det gamle Tissot tilfældigt op fra gemmerne, og jeg tænkte, at det vel kunne sælges. Umoderne i den størrelse, men dog et guld-ur af anerkendt fabrikat, og det havde fået et frisk batteri et par måneder tidligere. Så det måtte vel være lidt værd.
Altså blev det sat i Den Blå Avis. Og i et anfald af genialitet satte jeg det ikke kun til salg i kategorien "herreur", men også i kategorien "dameur". Selvfølgelig med en forklaring om, at det egentlig var et herre-ur, men at...osv. osv.
Og det VAR som dameur, det endte med at blive solgt! Købt af en seriøst ur-interesseret ung mand, som ville give det som gave til kæresten... vistnok efter aftale med hende. Meget sødt, syntes jeg.
Så her er mit snedige investerings-tip til jer allesammen: Køb op af de små PP'er, som Mads og Willy skriver om! De to kendere fortæller, at den slags ure kan fås billigt i disse år, hvor folket af en eller anden grund vil have store ure. Og hvorfor skulle det fortsætte sådan? Store ure er vel bare led i den samme flygtige tidsånd, som har givet os et par ti-år med rockere med tunge guldkæder og rappere med diamantbesatte ure så store som te-kopper.
I fremtiden kunne det være, at vores forbilleder ikke bliver ved med at være tatoverede gansta's, men i stedet de kolde akademiske kvinder, som allerede er godt i gang med at indtage topposterne i både politik og bestyrelseslokaler. Så bliver de små, men dyre ure måske mode igen.
Og som jeg har sagt flere gange: Tag nu hovedet op af sandet og forstå, at kineserne kommer! I Kina er selv mændene små mennesker. Og der er så mange af dem, at selv nok så mange af de der petite PP-ure ikke vil kunne oversvømme markedet.
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)