30-12-2015, 02:06 AM
Willy,
Hvis man vil købe ure for at investere, er det nødvendigt at kende detaljerne i det udbud, der er. Som du tydeligvis gør! Men det er mindst lige så interessant at kende detaljerne i efterspørgslen. Det udbud, der vil være om f.eks. 20 år på det marked, vi her taler om, er ret kendt. Det er vel stort set de ure, der produceres i dag og de nærmeste par år. Efterspørgslen om 20 år er derimod meget svær at vide noget om. Men som jeg allerede har sagt: Kinesiske og måske indiske samlere vil nok blive vigtige.
På markeder for designermøbler, kunst, frimærker, antikviteter osv kan det være helt umuligt at lave fornuftige, detaljerede prognoser over efterspørgslen. Men man kan opstille forskellige scenarier og vurdere deres sandsynligheder. Bare som et skud fra min egen hofte: Et sandsynligt scenarie er, at vi om 20 år vil have en situation, hvor ny-rige kinesere og indere har fordoblet den nuværende efterspørgsel på investerings-ure.
Men udbuddet af investerings-ure vil i mit scenarie ikke være fordoblet. Langtfra! Det ville i hvert fald kræve, at efterspørgslen skiftede voldsomt i retning af ny-producerede ure. Så i mit scenarie er efterspørgslen altså steget meget mere end udbuddet. Derfor vil markedspriserne for investerings-ure stige så meget, at det kan vise sig at have været godt at investere i 2016 (nærmere regnestykker requiered ;-).
Hvilke typer af ure, de fremtidige købere så vil interessere sig for, er jeg mere i tvivl om. Men det er vel ikke helt tosset at gætte på, at de nyrige kinesere og indere (som i mit scenarie altså udgør halvdelen af køberne) i forhold til de nuværende samlere vil lægge større vægt på historisk værdi og større vægt på ure, der har en vis volumen, og derfor er mere kendte og har større omsættelighed. Altså forhold, som ikke taler til gunst for at investere i L&S.
Der er så andre forhold, der taler for, at L&S kan give stor gevinst på 20 års sigt. Det horn har du selv truttet meget i ;-) Men i mit scenarie (og vist i alle andre, jeg kunne forestille mig) er min fornemmelse, at et lille og eksklusivt mærke skal betragtes som en joker i investeringsspillet. Altså et aktiv, der udmærket kan vise sig at give en meget stor gevinst. Tilfældigheder kan jo betyde, at lige netop L&S bliver kinesernes darling. Og med det lille udbud vil det give fantastiske prisstigninger. Men det kan også vise sig at give meget mindre gevinst, end hvis man havde investeret samme beløb i et antal Rolex'er. Jeg kan nemlig også godt forestille mig en situation, hvor de nye østlige samlere bliver kollektivt berusede over Rolex'er. Eller PP'er eller...
Min fornemmelse er derfor, at L&S'ere vil være en mere risikabel investering end andre investerings-ure. Hvis markedsmekanismerne på dette marked fungererede effektivt, ville den større risiko så blive opvejet af en større forventet gennemsnitlig fortjeneste. Sådan fungerer det nemlig på værdipapirmarkederne, hvor prisdannelsen er meget præcis. Men på markederne for kunst, antikviteter og ure og den slags fungerer markedsmekanismen ikke nær så effektivt.
Sagen er nemlig den, at de fleste købere på den slags markeder træffer deres købs-beslutninger ud fra en kærlighed til bestemte mærker, modeller, typer... Og kærlighed er meget svær at sætte tal på. Og endnu værre: Kærlighed er flygtig!
Hvis man vil købe ure for at investere, er det nødvendigt at kende detaljerne i det udbud, der er. Som du tydeligvis gør! Men det er mindst lige så interessant at kende detaljerne i efterspørgslen. Det udbud, der vil være om f.eks. 20 år på det marked, vi her taler om, er ret kendt. Det er vel stort set de ure, der produceres i dag og de nærmeste par år. Efterspørgslen om 20 år er derimod meget svær at vide noget om. Men som jeg allerede har sagt: Kinesiske og måske indiske samlere vil nok blive vigtige.
På markeder for designermøbler, kunst, frimærker, antikviteter osv kan det være helt umuligt at lave fornuftige, detaljerede prognoser over efterspørgslen. Men man kan opstille forskellige scenarier og vurdere deres sandsynligheder. Bare som et skud fra min egen hofte: Et sandsynligt scenarie er, at vi om 20 år vil have en situation, hvor ny-rige kinesere og indere har fordoblet den nuværende efterspørgsel på investerings-ure.
Men udbuddet af investerings-ure vil i mit scenarie ikke være fordoblet. Langtfra! Det ville i hvert fald kræve, at efterspørgslen skiftede voldsomt i retning af ny-producerede ure. Så i mit scenarie er efterspørgslen altså steget meget mere end udbuddet. Derfor vil markedspriserne for investerings-ure stige så meget, at det kan vise sig at have været godt at investere i 2016 (nærmere regnestykker requiered ;-).
Hvilke typer af ure, de fremtidige købere så vil interessere sig for, er jeg mere i tvivl om. Men det er vel ikke helt tosset at gætte på, at de nyrige kinesere og indere (som i mit scenarie altså udgør halvdelen af køberne) i forhold til de nuværende samlere vil lægge større vægt på historisk værdi og større vægt på ure, der har en vis volumen, og derfor er mere kendte og har større omsættelighed. Altså forhold, som ikke taler til gunst for at investere i L&S.
Der er så andre forhold, der taler for, at L&S kan give stor gevinst på 20 års sigt. Det horn har du selv truttet meget i ;-) Men i mit scenarie (og vist i alle andre, jeg kunne forestille mig) er min fornemmelse, at et lille og eksklusivt mærke skal betragtes som en joker i investeringsspillet. Altså et aktiv, der udmærket kan vise sig at give en meget stor gevinst. Tilfældigheder kan jo betyde, at lige netop L&S bliver kinesernes darling. Og med det lille udbud vil det give fantastiske prisstigninger. Men det kan også vise sig at give meget mindre gevinst, end hvis man havde investeret samme beløb i et antal Rolex'er. Jeg kan nemlig også godt forestille mig en situation, hvor de nye østlige samlere bliver kollektivt berusede over Rolex'er. Eller PP'er eller...
Min fornemmelse er derfor, at L&S'ere vil være en mere risikabel investering end andre investerings-ure. Hvis markedsmekanismerne på dette marked fungererede effektivt, ville den større risiko så blive opvejet af en større forventet gennemsnitlig fortjeneste. Sådan fungerer det nemlig på værdipapirmarkederne, hvor prisdannelsen er meget præcis. Men på markederne for kunst, antikviteter og ure og den slags fungerer markedsmekanismen ikke nær så effektivt.
Sagen er nemlig den, at de fleste købere på den slags markeder træffer deres købs-beslutninger ud fra en kærlighed til bestemte mærker, modeller, typer... Og kærlighed er meget svær at sætte tal på. Og endnu værre: Kærlighed er flygtig!
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)