Hvilke Seiko ur er dette?
#3
Velkommen til forum, NegNok  Icon_Up 

Som Per er inde på, er Seikos cal. 7546 quartz værk er et godt og robust værk. Det er forløberen for high-torque værkerne 7548/49, 7C43 og 7C46. Sidstnævnte værker har til huse i Seiko divere lige fra 150 meter divere til 1000 meter PRO divere. Værkmæssigt spænder de historisk over 40 år, hvor værkerne stille og roligt ud fra basen er udviklet i det små igennem årtierne. Køber man i dag en 7C46 drevet diver fra Seiko, har man dermed et robust, præcist og meget holdbart værk, som ikke kræver megen vedligeholdelse hen over årene. Selve 7C46 værket er spændende i sig selv, da det faktisk er fremstillet til at skulle "bo" i de store shroudede divere fra Seiko. Se foto her:

İmage

Urkassen er 48mm i diameter, så værket er ret stort. Quartz er ikke bare quartz - der er store kvalitetsforskelle Icon_blink

Hvis du kigger på bagkassen af dit ur, vil du se, at der står 7546-5060. 7546 fortæller, hvilket værk, der ligger i uret, og 5060 fortæller kasseformen. Der står også  8D2356. Dette betyder, at uret er fremstillet i december måned 1978 som nr. 2356 i den måneds produktion. Urets bagkasse er af rustfrit stål, og urkassen er lavet i rustfrit stål belagt med guld (SGP=Steel Gold Plated). Dejligt med så informative bagkasser  Icon_Up
De venligste hilsner, John
[-]
  • negnok
Svar


Beskeder i denne tråd
Hvilke Seiko ur er dette? - af negnok - 02-12-2015, 12:38 PM
RE: Hvilke Seiko ur er dette? - af P.N. - 02-12-2015, 01:40 PM
RE: Hvilke Seiko ur er dette? - af Joepete - 02-12-2015, 09:05 PM
RE: Hvilke Seiko ur er dette? - af P.N. - 02-12-2015, 09:36 PM
RE: Hvilke Seiko ur er dette? - af negnok - 02-12-2015, 09:40 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)