Swatch group stopper salg af reservedele pr 2016-01-01 til alle deres mærker!
#11
(16-10-2015, 09:59 PM)longbear Skrev:
(16-10-2015, 08:40 PM)P.N. Skrev: Når man tænker på hvor "prisbevidste" urnørder generelt er tror jeg ikke der er nogen tvivl om at der hurtigt vil opstå alternative muligheder for at få lavet service på sine klenodier. Mulighederne er talrige i dag men der er stadig mange der frivilligt lader sig flå af ADere, det er blot et spørgsmål om hvor deres grænse vil være. Rolex med mange andre "highend" mærker har jo praktiseret samme politik i mange år uden at det har gjort det umuligt at holde klokkerne i gang for ikke autoriserede urmagere.
P.N.

Det gør mig lidt mere optimistisk at du ser sådan på det, du kender trods alt branchen indefra. Så vi urnørder overlever sikkert måske med lidt ekstra omveje for at finde reservedele, men det er lidt beskæmmende at skal gå gennem ild og vand for at få lavet småting som burde blive klaret on-the-spot af en kvalificeret urmager. Samtidig vil dem der kun ejer et highend ur (jo de findes) og som ikke er urnørder undres over at man skal ty til shady metoder for f.eks. at få noget så simpelt som en krone jfr. Thomas's eksempel.

Personligt skal jeg nok lige checke op på hvad det betyder for min samling - nok ikke så meget da det er vintage chronoværker som i forvejen er lidt svære at få reservedele til. Jeg har dog et par nyere med ETA2824/2783 og to stk med Lemania værker 5100/1872. Ingen af de ure tilhører Swatch Group, så skal de mon tilbage til de original producenter for at få service?

Og så lige en lille "heads up" vedr. officiel Omega service i DK. Jeg faldt over en tråd på TZ som antydede at Omega ikke opdaterede deres "where to get service" side med de værksteder som egentlig var autoriserede, samt at service center kun dækkede over at man kunne indleverer sit ur, men at alle rep's blev sendt til et centralt center (UK=Southampton). Om det er samme praksis i DK ved jeg ikke, men iflg. Omega's side findes der kun 5 service centre i DK: O. Mathiesen, Klarlund, Hverplund (alle CPH), Bendixen (Thisted) og Uhrmageriet (Århus). Syntes jeg har set andre DK navne nævnt her på Urdebatten vedr nænsom og kvalificeret rep af både nye og vintage Omega, så mon ikke Omega-folket vil mene at der mangler et par stykker på den liste? Eller også har dem som er "glemt" på listen ikke ønsket at udskifte alt deres grej med Omega certificeret udstyr?

/L

Jeg kan forstå at du også føler dig afhængig af autoriserede forhandlere, kan du forklare mig hvorfor. Er det ikke et spørgsmål om at finde en urmager der sætter faglighed i højsædet, det kræver da ikke en udvidet kædestrammer-eksamen at servicere et Omega ur. I de 25 år jeg havde forretning havde jeg ikke problemer med at skaffe originale reservedele til hverken Rolex, Breitling eller andre high tec mærker og det har jeg stadigvæk ikke.
P.N.
Svar


Beskeder i denne tråd
RE: Swatch group stopper salg af reservedele pr 2016-01-01 til alle deres mærker! - af P.N. - 17-10-2015, 12:01 AM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)