Hvilken GMT/GMT II er den "rigtige"?
#4
Det sidste som Palle (Clubman) nævner om timeviseren er efter min mening særdeles vigtigt. På 16710/60 (og senere) trækker man kronen ud til første hak, og så kan man stille den normale 12h-viser uafhægigt af minut og 24h-viseren; på de tidligere modeller er 12h- og 24h- viseren bundet sammen. Så hvis du forventer rent faktisk at skulle anvende GMT funktionen skal du afgjort gå efter en 16710/60 eller nyere; det er dem, der hedder GMT Master II.

Angående farve på kransindlægget er det ikke så afgørende, hvad du finder, da de ikke koster alverden at købe (bortset fra egentlige vintage modeller). Min 16710 var oprindeligt med sort/rød, men jeg har nu fået den helt sorte.

Hvis du overvejer ældre (men stadigvæk 16710) skal du være opmærksom på, at indtil (vistnok) ca 2000 var de med skive med tritium markeringer (der står typisk "T<25" nederst på skiven). Mange mener, at det er det eneste rigtige; men det betyder at der stort sikke ikke vil være noget lys tilbage i dag, så uret kan kun dårligt aflæses om natten. De senere modeller (med luminova) kan lades op til natten ved at holde dem under en lyskilde. Det sidste er vigtigt for mig.

Du bør ikke tænke så meget i uret som investering. Du køber det vel for at bruge det, og det er kun ved nogle helt særlige udgaver, at du kan forvente en helt særlig pris-udvikling; langt de fleste vil følge den prisudvikling, der nu engang vil være for Rolex, og den er umulig at forudse. Der bør også være tilstrækkeligt mange af de, der ikke er noget helt særligt, til salg rundt omkring, så du kan med lidt opmærksomhed finde et, der i pris kontra stand svarer til dine ønsker.

/Bjørn.
Svar


Beskeder i denne tråd
RE: Hvilken GMT/GMT II er den "rigtige"? - af bjorn_e58 - 16-10-2015, 10:59 AM
RE: Hvilken GMT/GMT II er den "rigtige"? - af SEK - 19-10-2015, 04:40 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)