Hvor godt går det ?
#4
ML er en historie, som ganske givet må vække til eftertanke mange steder. Før i tiden - dvs indtil for mindre en ti år siden - var ML et af de udmærkede mærker, som satte en ære i at sælge pæne, velforarbejdede ure med måske lettere modificerede standardværker. Ikke noget high-end, men pænt, godt og veludført og formentlig med et godt, sikkert marked. Jeg har selv ejet et med 7750, hvor både lænke og øvrig finish var rigtig godt. Netop det var i prisklassen sådan nogenlunde omkring €1000. Det var naturligvis et marked, hvor mange andre også fandtes; men det gik vel godt.

Gennem de seneste fem år har de så forsøgt at stige opad i kvalitet med især deres Masterpiece serie, hvor man bl.a. har set firkantede tandhjul(!) Jeg tror bare ikke, det har appelleret til ret mange; deres traditionelle købere har fundet det nye for dyrt, og de købere, de gerne ville have, har ikke fundet det interessant nok. De har også været til salg i Danmark, men har nok heller ikke her kunnet finde ud af, om det især var et "shopping-mall-watch" eller et eksklusivt ur. For dyre til det første, og ikke interessant nok til det sidste. ML blev aldrig som Omega, selvom det jo nok var det, de gerne ville.

Og ja - som Stensbjerg bemærker - russere og kinesere mærker også at det trykker, og indser at heller ikke deres træer vokser ind i himlen. Og det går nok først ud over et mærke, der har gjort som ML.

Vi kan jo også gå til vores egen lille andedam - altså urforum/urdebatten - hvor mange jo jævligt gerne viser deres seneste anskaffelse. Har vi overhovedet haft en ML der? Well, jeg kan huske galt, men der er altså betydeligt flere Rolex'er, rigtige high-end, eller ure af den type, som ML var før i tiden, inden de rakte ud efter skyerne.

/Bjørn.
Svar


Beskeder i denne tråd
Hvor godt går det ? - af Stensbjerg - 17-09-2015, 05:21 PM
Hvor godt går det ? - af jacobzimmer - 17-09-2015, 06:13 PM
RE: Hvor godt går det ? - af Stensbjerg - 17-09-2015, 06:27 PM
RE: Hvor godt går det ? - af bjorn_e58 - 17-09-2015, 08:25 PM
RE: Hvor godt går det ? - af Geodoc - 18-09-2015, 09:59 AM
Hvor godt går det ? - af KimT - 18-09-2015, 11:03 AM
RE: Hvor godt går det ? - af Geodoc - 18-09-2015, 12:26 PM
RE: Hvor godt går det ? - af jk - 18-09-2015, 12:00 PM
Hvor godt går det ? - af KimT - 18-09-2015, 12:31 PM
RE: Hvor godt går det ? - af Avantismo - 18-09-2015, 12:58 PM
RE: Hvor godt går det ? - af Stensbjerg - 18-09-2015, 01:49 PM
RE: Hvor godt går det ? - af Tage Reinhardt - 18-09-2015, 07:59 PM
RE: Hvor godt går det ? - af Stensbjerg - 18-09-2015, 08:35 PM
Hvor godt går det ? - af KimT - 22-09-2015, 04:07 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 2 gæst(er)