Panerai Submersible 243 - Valjoux 7750 COSC Automatic

[Miwes]

Nu er der gået en del tid med dette ur og her følger lige lidt flere tanker.

Dette er mit andet Panerai submercible der fra start har været mit favorit valg, når det kom til de mange forskellige udgaver af mærket Panerai.

Der er helt klart to designelementer i dette ur, som gør valget lidt lettere. Den specielle lünette og kronesikringen er klart noget der betyder noget for mig, men også den 1950’er kasse er meget smuk og giver det ellers tunge design lidt lethed.

Hvor jeg sidst ikke havde uret særlig længe inden jeg begyndte at passe for meget på uret, så har jeg denne gang været ved at lave samme fejl, hvilket ville medfører det kom til at ligge i boks og måske ligefrem skulle sælges videre.

Men heldigvis har jeg taget uret til mig og nyder brugen i hverdagen. Jeg har en del remme til uret og må sige at den rem jeg bruger mest er fra tiptop læder. Remmen er ikke som de remme af super blødt læder, men minder mere om en livrem i top læder kvalitet og sidder bare så behageligt på håndledet og stadig med lidt luft omkring, dog uden at rutsje rundt.

Jeg har tjekket uret i løbet af ugen og det holder sig indenfor de 2 sekunder, hvilket er meget fint, når man taget urets alder i betragtning. Det kan være at uret ikke har været så meget med på farten, hos tidligere ejere, men nu skal det ikke tolkes som om jeg er fanatisk med nøjagtighed, når det kommer til de mekaniske ure. Jeg synes det kan være okay at tjekke og ellers så stiller jeg blot uret den smule det har vundet eller tabt.

Min holdning er generelt at har man en hysterisk tilgang til urets nøjagtighed, så burde man nok købe et digitalt ur.

At skifte rem på et Panerai med det system, hvor man blot skal trykke en lille udløserknap ned og ellers skubbe en lille stift ud, er noget nær genialt. Det er nok den letteste måde jeg endnu har skiftet rem på, men holdbarheden af systemet har jeg ikke nogen fornemmelse af.

Da jeg skulle vælge ur i den for mig lidt dyrere ende, var det mellem Rolex eller Panerai og da jeg er til de lidt mere grove design, var det ikke svært at vælge. Det er jo lidt sjovt at der historisk er en kobling mellem de to mærker og i det hele taget er jeg vild med at grave i historien omkring mærket.

Denne udgave har et automatik OPIII 48 timers værk liggende i maven, og det er helt okay for mig og har det fint med et værk der formodentlig kan serviceres af de fleste, når den tid kommer.

Det er jo altid spænende at følge de nye modeller fra Panerai og må indrømme at jeg er mest til deres stål-udgaver og ikke så meget deres 47mm titanium udgave, hvilket kunne lyde underligt, da jeg er vild med store ure. Men de 44mm udgaver er for mig en meget passende størrelse og kunne så heller ikke finde på at gå ned under denne størrelse.

Hvis jeg skulle drømme lidt, kunne det være et Panerai i guld….det ville være lidt af en drøm.