23-06-2015, 08:25 PM
Sandheden for mit vedkommende er - at det gør jeg faktisk heller ikke længere 
Jeg har været meget aktiv her (med over 1.500 poster), og har vel ejet knap 100 mekaniske ure, med flere i den "respektable ende". Men efter mange år, er jeg nået til en erkendelse af at disse ure ikke betyder det samme for mig længere. Jeg har et par "respektable" ure tilbage, som jeg aldrig går af med - men det er mere pga. affektionsværdien, end af den "horologiske fascination" (hvad det så end er
)
Forstå mig ret. Jeg er stadig glad for armbåndsure. Jeg er glad for den ur-historik jeg har med fra barndommen, glad for det mekaniske aspekt, og glad for muligheden for at have et "mande-smykke".
I skrivende stund sidder jeg da også med et SevenFriday på min arm. Men netop et SevenFriday (eller et lækkert Seiko, eller et Meistersinger som også nævnes i denne tråd), gør mig ligeså begejstret, som et vintage Daytona, eller et nyt Nautilus. Bevares, jeg ville da gerne eje dem begge, men når jeg tænker på hvad de koster, og hvad jeg ellers kan få for pengene - så kan det slet ikke stå mål med udgiften.
For et par år tilbage besluttede jeg at sælge ud og i stedet sætte pengene i en ældre Porsche. Jeg kørte i den hver dag (datid, fordi den siden er blevet udskiftet til en endnu sjovere bil), jeg havde et stort smil på, og stor glæde ved bilen og de oplevelser og bekendskaber, som naturligt fulgte med. Nogenlunde samtidigt begyndte jeg at få et negativt syn på det snobberi (og deraf følgende priser) som (nogle gange) præger vores hobby. Det kulminerede for noget tid siden da jeg erfarede at AP sælger visse gummiremme for adskillige tusinde kroner. Jeg fik startet en debat herinde, som delte vandene. Folk konkluderede hvad de ville - og min konklusion blev, at der generelt er gået for meget snobberi i vores hobby - og at tingene er røget ud af proportioner. Urene stiger og stiger, uden anden nævneværdig grund, end at folk er villige til at betale. Et glimrende kommercielt argument, men ikke særlig tæt op ad de traditionelle og horologiske værdier.
For ikke længe siden pointerede musikeren John Mayer omtrent det samme overfor IWC, i et såkaldt "åbent brev". Mayer kritiserede dem for at gå på kompromis med deres traditionelle designs og i stedet gå målrettet efter at tilfredsstille det asiatiske marked. IWC var modige nok til at erkende offentligt, at det handler mere om salgsmål og aktionære, end om at følge traditioner - hvilket blot var yderligere vand på min mølle (igen, jeg forstår det godt, jeg synes bare det er ærgerligt). At Mayer selv, så har en merchandise-serie bestående af nøgleringe, halstørklæder, mobilcovers, mm. - er en helt anden snak (moral er godt, dobbeltmoral er....).
Hvor om alting er, er jeg således endt der, hvor jeg stadig har en stor glæde ved 'det mekaniske ur' - men at glæden på ingen måde afhænger af hvor anerkendt eller populært uret er i de "horologiske kredse". Ligesom flere herinde kan jeg købe stort set det ur jeg lyster - lysten er der bare ikke, og de samme penge er allerede brugt på noget andet (legetøj). Jeg tvivler på at jeg beholder mit SevenFriday i længden - men når det ryger afsted, har jeg været lige så glad for det, som jeg har været for ure, som kostede 10 gange så meget.
Det blev lidt langt - sorry
Jeg har været meget aktiv her (med over 1.500 poster), og har vel ejet knap 100 mekaniske ure, med flere i den "respektable ende". Men efter mange år, er jeg nået til en erkendelse af at disse ure ikke betyder det samme for mig længere. Jeg har et par "respektable" ure tilbage, som jeg aldrig går af med - men det er mere pga. affektionsværdien, end af den "horologiske fascination" (hvad det så end er
)Forstå mig ret. Jeg er stadig glad for armbåndsure. Jeg er glad for den ur-historik jeg har med fra barndommen, glad for det mekaniske aspekt, og glad for muligheden for at have et "mande-smykke".
I skrivende stund sidder jeg da også med et SevenFriday på min arm. Men netop et SevenFriday (eller et lækkert Seiko, eller et Meistersinger som også nævnes i denne tråd), gør mig ligeså begejstret, som et vintage Daytona, eller et nyt Nautilus. Bevares, jeg ville da gerne eje dem begge, men når jeg tænker på hvad de koster, og hvad jeg ellers kan få for pengene - så kan det slet ikke stå mål med udgiften.
For et par år tilbage besluttede jeg at sælge ud og i stedet sætte pengene i en ældre Porsche. Jeg kørte i den hver dag (datid, fordi den siden er blevet udskiftet til en endnu sjovere bil), jeg havde et stort smil på, og stor glæde ved bilen og de oplevelser og bekendskaber, som naturligt fulgte med. Nogenlunde samtidigt begyndte jeg at få et negativt syn på det snobberi (og deraf følgende priser) som (nogle gange) præger vores hobby. Det kulminerede for noget tid siden da jeg erfarede at AP sælger visse gummiremme for adskillige tusinde kroner. Jeg fik startet en debat herinde, som delte vandene. Folk konkluderede hvad de ville - og min konklusion blev, at der generelt er gået for meget snobberi i vores hobby - og at tingene er røget ud af proportioner. Urene stiger og stiger, uden anden nævneværdig grund, end at folk er villige til at betale. Et glimrende kommercielt argument, men ikke særlig tæt op ad de traditionelle og horologiske værdier.
For ikke længe siden pointerede musikeren John Mayer omtrent det samme overfor IWC, i et såkaldt "åbent brev". Mayer kritiserede dem for at gå på kompromis med deres traditionelle designs og i stedet gå målrettet efter at tilfredsstille det asiatiske marked. IWC var modige nok til at erkende offentligt, at det handler mere om salgsmål og aktionære, end om at følge traditioner - hvilket blot var yderligere vand på min mølle (igen, jeg forstår det godt, jeg synes bare det er ærgerligt). At Mayer selv, så har en merchandise-serie bestående af nøgleringe, halstørklæder, mobilcovers, mm. - er en helt anden snak (moral er godt, dobbeltmoral er....).
Hvor om alting er, er jeg således endt der, hvor jeg stadig har en stor glæde ved 'det mekaniske ur' - men at glæden på ingen måde afhænger af hvor anerkendt eller populært uret er i de "horologiske kredse". Ligesom flere herinde kan jeg købe stort set det ur jeg lyster - lysten er der bare ikke, og de samme penge er allerede brugt på noget andet (legetøj). Jeg tvivler på at jeg beholder mit SevenFriday i længden - men når det ryger afsted, har jeg været lige så glad for det, som jeg har været for ure, som kostede 10 gange så meget.
Det blev lidt langt - sorry
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)