23-06-2015, 02:57 PM
Jeg har prøvet, som en del andre også har, forskellige ure. Som 12 årigt et Omega Seamaster De Ville og 4 postordre ure til 150 - 200 kr og Casio og Pulsar til 300 - 800 kr og 3 nye Omegaer og nyt Tudor og et Rolex Oyster Quartz.
Nu har jeg mange andre mærker fra min webshop og da jeg havde Rolex solgte jeg lidt fra butikken og havde et par stykker selv. Men da Rolexuret og er nyt Raymond Weil Nubocco blev stjålet købte jeg et Omega Seamaster Guld/Stpl chrono, og de sidtse 15 månder har jeg købt Schaumburg, MTM, Dieavs, West End Watches- U-boat og nogle Seikoure og fået solgt det 3 dobbelte takket nogle få superkunder.
Sagen er den at nu vil jeg hellere have 10 forskellige ure end 2 ure, eksempelvis Omega og Rolex. Hvorfor ? Ganske enkelt af 3 årsager.
1. grund:
Schaumburg er ure hvor passion er høj for dem som fremstiller dem, og fordi de bad mig sælge deres ure. Desuden laver de special skiver og special måde at vise klokken på på nogle af deres ure.
2. grund:
Alle de ure jeg har som er mekaniske (7 stk.), ligger inden for + 1 til + 8 sekunder i døgnet, med undtagelse et gammel vintage Seiko fra 1976, som ligger på - 20 sekunder i døgnet efter at Mølbak gav det fuld service. Måske er det det bedste det kan gå. Jeg et et 2.000 kr Seiko som jeg har haft i 2 år. De sidste 18 måneder har det ligget mellem et tab på 35 til 50 sekunder om måneden. Det går jo lige så godt som et Rolex eller Patek, men måske kun et par år, og de går da hele tiden. De er på watchwinders alle de mekaniske ure.
3. grund:
Hvis man pludselig får muligheden for mange ure, lad os sige til halv pris og andre mærker (mikromærker), vil de fleste se at de giver en utrolig glæde hvis man er interesseret i ure. Jeg gider ikke så meget dyre mærker, da jeg ikke har brug for den opmærksomhed. Men når det skal være et dyrt mærke som Rolex så skal det være et datejust fra 1968 mit fødeår.
Sandheden er at mange gerne vil købe et dyrt ur fordi det er dyrt. Det med Rolex lange historie tænker en stor del ikke over. Nogle ved ikke engang at de kan trække uret op manuelt. Nogle urmagere siger, at Rolex og Omega bliver købt at det er fordi folk ikke gider skifte ur ud mere i deres liv. Nå ja. Måske. Men de tænker ikke over at efter 5 - 10 år skal uret til service og man undvære det lige så lang tid som det ville tage at købe nogle billige ure og prøve dem alle af. Altså men beholder det samme ur en livstid men skal alligevel undvære det, som om det var gået i stykker 2 - 5 gange i éns livstid hvis man går med det hver dag. Men skal heller ikke tage fejl af at dyre mærker bliver dyre og dyre at give service, og det er typisk 5 - 15 % stigning i servicepriser fra år til år, og de store mærker har mange restruetioner om hvem må lave urerne og have nem adgang til reservedele. Brietling er nok et af de værste mht det. Scwatchgroup er begyndt på noget af det samme dog ikke helt så galt som Brietling. Jeg ved ikke med Panarai, men jeg vil tro at de også er ret strenge. Jeg har hørt at Klarlund tager 12.000 kr. for service af et nyere Seadweeler. Måske de andre AD så tager 8.000 kr. Priserne er skruet godt op og især efter SCF. er steget i værdi, foruden de lønninger urmagere mv skal have i Schweitz.
De dyre mærker ønsker jo nærmest monopol lignede tilstande så de kan skrue prisen som de vil nu folk har deres ure.
Af 14 ure har jeg et Omega og vil gerne have et Rolex fra 1968, men kun fordi jeg synes de et det pæneste fra den tid grundet at det skal være mindst 36 mm stor og til en pris inden for de 20.000 kr. Omega Speedmaster kunne også være sjovt, men jeg har 3 ure, der skal trækkes op manuelt, så dem vil jeg ikke have flere af.
Nu har jeg mange andre mærker fra min webshop og da jeg havde Rolex solgte jeg lidt fra butikken og havde et par stykker selv. Men da Rolexuret og er nyt Raymond Weil Nubocco blev stjålet købte jeg et Omega Seamaster Guld/Stpl chrono, og de sidtse 15 månder har jeg købt Schaumburg, MTM, Dieavs, West End Watches- U-boat og nogle Seikoure og fået solgt det 3 dobbelte takket nogle få superkunder.
Sagen er den at nu vil jeg hellere have 10 forskellige ure end 2 ure, eksempelvis Omega og Rolex. Hvorfor ? Ganske enkelt af 3 årsager.
1. grund:
Schaumburg er ure hvor passion er høj for dem som fremstiller dem, og fordi de bad mig sælge deres ure. Desuden laver de special skiver og special måde at vise klokken på på nogle af deres ure.
2. grund:
Alle de ure jeg har som er mekaniske (7 stk.), ligger inden for + 1 til + 8 sekunder i døgnet, med undtagelse et gammel vintage Seiko fra 1976, som ligger på - 20 sekunder i døgnet efter at Mølbak gav det fuld service. Måske er det det bedste det kan gå. Jeg et et 2.000 kr Seiko som jeg har haft i 2 år. De sidste 18 måneder har det ligget mellem et tab på 35 til 50 sekunder om måneden. Det går jo lige så godt som et Rolex eller Patek, men måske kun et par år, og de går da hele tiden. De er på watchwinders alle de mekaniske ure.
3. grund:
Hvis man pludselig får muligheden for mange ure, lad os sige til halv pris og andre mærker (mikromærker), vil de fleste se at de giver en utrolig glæde hvis man er interesseret i ure. Jeg gider ikke så meget dyre mærker, da jeg ikke har brug for den opmærksomhed. Men når det skal være et dyrt mærke som Rolex så skal det være et datejust fra 1968 mit fødeår.
Sandheden er at mange gerne vil købe et dyrt ur fordi det er dyrt. Det med Rolex lange historie tænker en stor del ikke over. Nogle ved ikke engang at de kan trække uret op manuelt. Nogle urmagere siger, at Rolex og Omega bliver købt at det er fordi folk ikke gider skifte ur ud mere i deres liv. Nå ja. Måske. Men de tænker ikke over at efter 5 - 10 år skal uret til service og man undvære det lige så lang tid som det ville tage at købe nogle billige ure og prøve dem alle af. Altså men beholder det samme ur en livstid men skal alligevel undvære det, som om det var gået i stykker 2 - 5 gange i éns livstid hvis man går med det hver dag. Men skal heller ikke tage fejl af at dyre mærker bliver dyre og dyre at give service, og det er typisk 5 - 15 % stigning i servicepriser fra år til år, og de store mærker har mange restruetioner om hvem må lave urerne og have nem adgang til reservedele. Brietling er nok et af de værste mht det. Scwatchgroup er begyndt på noget af det samme dog ikke helt så galt som Brietling. Jeg ved ikke med Panarai, men jeg vil tro at de også er ret strenge. Jeg har hørt at Klarlund tager 12.000 kr. for service af et nyere Seadweeler. Måske de andre AD så tager 8.000 kr. Priserne er skruet godt op og især efter SCF. er steget i værdi, foruden de lønninger urmagere mv skal have i Schweitz.
De dyre mærker ønsker jo nærmest monopol lignede tilstande så de kan skrue prisen som de vil nu folk har deres ure.
Af 14 ure har jeg et Omega og vil gerne have et Rolex fra 1968, men kun fordi jeg synes de et det pæneste fra den tid grundet at det skal være mindst 36 mm stor og til en pris inden for de 20.000 kr. Omega Speedmaster kunne også være sjovt, men jeg har 3 ure, der skal trækkes op manuelt, så dem vil jeg ikke have flere af.
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)