Audemars Piguet RO Laptimer Michael Schumacher
#63
Ja beklager hvis jeg gik over stregen, men når jeg gang på gang læser noget jeg direkte mener er faktuelt forkert, og ingen andre kommenterer på det skal det vel gøres fra en selv?! Jeg har intet personligt imod Willy, men blot den måde der skrives på som om det er faktuelt baseret men blot er subjektive holdninger. Det synes jeg er synd for dette forum... Men igen det er et frit land, og kan man ikke lide lugten i bageriet kan man jo købe sit brød andre steder. Og det vil jeg så gøre... Icon_smil

Mht. at IWC er de eneste som laver non-limiterede ure med komplikationer er jeg helt og aldelse uenig. Værket i dette ur er det gl. Valjoux 7750 baserede GC, som blev udviklet engang i sen 80'erne og siden brugt i alle IWC's Grand Complications. Så jeg ved ikke hvor revolutionerende jeg synes det er at hælde SÅ gl. vin på nye flasker?! IWC laver 50 stk. årligt af dette Portuguese GC og 250 stk. ialt før modellen udgår. Non-limiteret? Ahh
når de på forhånd melder sådan ud synes jeg måske ikke den betegnelse helt går. Det eneste der er non-limited er deres genbrug af det gl. 7750'er GC som er en evergreen siden sen 80'erne. Måske det var på tide at de udviklede et nyt som var 100 % in-house?!

Så at AP laver 221 stk af det nye Schumi i en limiteret serie og smider på markedet over de næste 2-3 år ser jeg ikke som meget anderledes end det IWC du nævner?! Desuden har AP et 100 % in-house udviklet og produceret Grand Complication i programmet, hvilket er mere end hvad man kan kalde IWC's gl. 7750'er baserede værk. At AP så også har ref. 25858, 25884, 25866, 26010, 26065, ect., ect. som alle er fortløbende non-LE modeller i programmet er en anden snak der igen afmonterer påstanden om at IWC skulle være de eneste.

Dette er blot AP. Jeg kunne også fremhæve Blancpain, JLC, PP, Breguet, F. P .Journe, GP, Parmigiani VC, Franc Muller, Greubel Forsey som er andre mærker der har Grand Complications i programmet som ikke er desideret LE produktion.

Det vi ikke må glemme her er, at Grand Complications er ekstremt dyre ure som ikke flyver ud over disken. Så selv om f.eks. Blancpain gerne ville sælge 500 stk. årligt, så er efterspørgslen måske kun på 3-5 stk world wide. Ergo ender produktionen af disse super komplicerede ure ofte ud i at være stærkt limiteret pga. den lille efterspørgsen.

Med Grand Complications menes ure hvor flere at de mest kryptiske komplikationer mikses. Det være sig tourbillon, rattrapante, perpetual calendar og minute repeater som de mest klassiske.

Nå... peace out herfra og jet skal nom lade Willy diktere i fred fremover selv om jeg MENER der i 90 % af indlæggene er faktuelle fejl der burde stilles spørgsmålstegn ved troværdigheden omkring Icon_blink

/Mads
İmage
Nyheder fra urverden via Facebook: http://www.facebook.com/timetowatch.dk


Beskeder i denne tråd
RE: Audemars Piguet RO Laptimer Michael Schumacher - af TimeToWatch.dk - 25-05-2015, 02:38 PM
Audemars Piguet RO Laptimer Michael Schumacher - af Black Seal - 26-05-2015, 07:49 AM
Audemars Piguet RO Laptimer Michael Schumacher - af Black Seal - 26-05-2015, 08:32 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)