27-02-2015, 05:49 PM
Verden er i farver! Men når jeg kigger i ur kassen, har den længe mest været i sort/hvid. Det er der i dag blevet lavet om på, da denne Breitling Superocean Heritage 46 kom ind ad døren:

Jeg faldt pladask for den smukke bronze skive, og den lækre Ocean Racer rem på foldespænde i matchende farve. I kan fint for min skyld råbe både retro og ryatæppe, uden jeg knækker sammen af forlegenhed af den grund, for ved I hvad? Til tider går jeg i denne farve sko:

Og det er da et perfekt match mellem ur og sko!
Breitling Superocean Heritage 46 trækker på design rødder tilbage til 1957, hvor Breitling for første gang lancerede deres Superocean model. Af datidens design går visernes form videre, de lange horn, den store krone samt lynettens rifler og markeringer.

Urkassens form er lækker og behagelig, da den kun måler 12mm i højden. Urets horn er skarpe og nedadgående, så de "omfavner" ens håndled, og får uret til at sidde behageligt under selv en skjorte. Slibningen er blank, facet kanterne lækkert udført, og former samt slibning giver det indtryk, at hornene nærmest "bærer" lynetten. Fin detalje!

Uret går super præcist, det holder 200 meters vandtæthed og er udstyret med safirglas. Tilsammen med et flot og sporty look, går funktion og udseende hermed godt hånd i hånd for min smag.
Man kan diskutere æstetikken og funktionen bag den megen tekst på ur skiven, datoens placering kl. 6, og at kronen ikke er beskyttet, men alt i alt finder jeg uret som helhed meget vellykket: det er på den ene side meget typisk Breitling, men på den anden side hører det til "sin egen gren" af diver segmentet hos producenten, da lynetten er så klassisk. I tilgift hylder Breitling med modellen tidligere tiders modeller, og det har jeg altid godt kunnet lide ved en producent. Dommen er derfor klar for mig: uret er en typisk lækker Breitling, men med sin helt egen udstråling og placering i producentens sortiment. Et kip med hatten for dette herfra!

God weekend til ALLE!!!

De venligste hilsner, John

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)