Speedmaster Broad Arrow eller IWC Pilot?
#14
Uddrag af, hvad Willy Skrev:But if we are discussing watches from the sixties up until ninetys then i honestly believe that IWC made watches of a quality that Omega were not even close to
Ja derom kan der ingen tvivl herske.
Vi havde for lang tid siden en tråd, "Lad os lægge kabale med Omega'er", hvor vi for hvert årstal skulle bidrage med en markant Omega.
- Det gik fint i tidsrummet fra 1939 - 1975. Herefter gik det op i hat og briller.

I den periode var Omega kvalitetsmæssigt i frit fald. Oven i købet så alvorligt, at den schweiziske stat måtte gå ind og forhindre en fallit.
(Det ville åbenbart have været for meget for den schweiziske selvforståelse, såfremt Omega var holdt op med at eksistere).

Personligt ville jeg også selv have betragtet det som tragisk, såfremt et sådant stykke industrihistorie, fagkundskab, erfaring og arkiver blot var blevet spredt for alle vinde.
Senere kom den endelige og stabile redning i form af Swatch, der har gjort det formidabelt på den financielle side.

Som Omega fan, har jeg aldrig fornægtet Omega's "skændselsperiode", og bryder mig egentligt heller ikke om baggrunden, at mærket Omega blev reddet af et firma, der solgte "flim-flam-tingel-tangel ure".
Men konceptet var rigtigt, og respekten for at lade omega (og de øvrige mærker under Swatch paraplyen) beholde deres særpræg var nærmest genial.

Hvad angår "In house", er urnørder ærligt talt mærkelige.
Hvis vi f.eks. betragter noget elektronisk tingel-tangel, mobiltelefon eller kamera, og bemærker, at der på linsen står Leica eller Zeiss, nikker vi anerkendende.
Der er ikke en eneste, der udbryder, "Hvad fanden!! - Det er jo ikke engang in-house" - Men blandt urene, er dette In-house altså en højt værdsat egenskab.
Personligt står jeg holdningsmæssigt imellem:
# Det er jo totalt latterligt, og
# "Sådan er det jo" - Som Margrethe Vestager sagde.
Med andre ord, jeg anerkender (fodslæbende), at In-house er en almindeligt påskønnet egenskab. Måske i højere grad på grund af tradition end faktisk performance.

Med venlig hilsen - Geodoc

PS - Jeg havde ellers forberedt mig på et lidt anderledes "rivegilde" om vore forskellige holdninger, bl.a. med nedenstående "collage":

İmage
.... men jeg må jo ærligt erkende, at billedet absolut ikke afspejler debattens forløb.
(Jeg skulle bare af med den Icon_e_wink, når jeg nu har haft besværet med editor osv.)

Tvært imod har vi fået etableret større indsigt og forståelse af forskellige holdninger - Tak
Svar


Beskeder i denne tråd
Re: Speedmaster Broad Arrow eller IWC Pilot? - af Geodoc - 20-11-2014, 09:56 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)