19-10-2014, 11:47 AM
Måske dem der skriver om ure, er i samme liga, som dem der skriver om biler?
Motorjournalister der skriver kritisk om biler, forsvandt med Mogens H. Damkier.
Apropos finish på Rolex-urkasser:
Da jeg købte mit Rolex Datejust i 1986, fandt jeg ikke urkassen specielt "lækker", men regnede med at sådan måtte det være. Endestykker og lås på lænken helt på niveau med mit Tissot, som havde kostet 1/10 af, hvad Rolex kostede.
Bagkassen på mit Tissot var endda udsmykket med et relief af en gallon, et flot sejlskib.
Hornene på Rolex var (og er stadig) skarpe som barberblade, og sled hurtigt kanten på min højre lomme på mine lækre Marzotto-benklæder (ikke bukser) i stykker.
Alt det trak nu ikke fra i Rolex-ejerglæden.
Men det er først med mit Seiko MM300 at jeg har kunnet "føle" lækker finish.
Alle urkassens flader og kanter bærer præg af en uset omhyggelighed.
Måden horn og endestykker gør en dyd ud af netop ikke at skulle flugte, er en af de detaljer, som man dagligt kan glæde sig over (hvis man er til sådan nogle glæder).
Som en arkitekt/designer en gang sagde til mig: "Celebrate the Joint ". Og det er altså ikke sådan en " joint", men " sammenføjningen ". Man skal ikke forsøge at skjule, at produktet består af flere dele, men hellere gøre en dyd ud af det. Det gjorde BRAUN bl.a. på en af deres første kaffemaskiner designet af Hartwig Kahlcke. (I tradition med Dieter Rams).
Go' søndag!
/
Kristen
Motorjournalister der skriver kritisk om biler, forsvandt med Mogens H. Damkier.
Apropos finish på Rolex-urkasser:
Da jeg købte mit Rolex Datejust i 1986, fandt jeg ikke urkassen specielt "lækker", men regnede med at sådan måtte det være. Endestykker og lås på lænken helt på niveau med mit Tissot, som havde kostet 1/10 af, hvad Rolex kostede.
Bagkassen på mit Tissot var endda udsmykket med et relief af en gallon, et flot sejlskib.
Hornene på Rolex var (og er stadig) skarpe som barberblade, og sled hurtigt kanten på min højre lomme på mine lækre Marzotto-benklæder (ikke bukser) i stykker.
Alt det trak nu ikke fra i Rolex-ejerglæden.
Men det er først med mit Seiko MM300 at jeg har kunnet "føle" lækker finish.
Alle urkassens flader og kanter bærer præg af en uset omhyggelighed.
Måden horn og endestykker gør en dyd ud af netop ikke at skulle flugte, er en af de detaljer, som man dagligt kan glæde sig over (hvis man er til sådan nogle glæder).
Som en arkitekt/designer en gang sagde til mig: "Celebrate the Joint ". Og det er altså ikke sådan en " joint", men " sammenføjningen ". Man skal ikke forsøge at skjule, at produktet består af flere dele, men hellere gøre en dyd ud af det. Det gjorde BRAUN bl.a. på en af deres første kaffemaskiner designet af Hartwig Kahlcke. (I tradition med Dieter Rams).
Go' søndag!
/
Kristen
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)