findes der en Urdomani

[Miwes]

Hver især repræsenterer vi en interesse i at bærer et ur, eller samle på ure i mere eller mindre omfang. Når jeg sidder og tjekker et ur forum, så er alle enige om, at ”jagten” er en stor del af et ur indkøb. Ventetiden er dog i visse tilfælde for lang (kan vi sikkert godt blive enige om), især hvis man er skrevet op i flere år til et ur.

Min forholdsvis korte tid i et ur-forum hænger mest sammen med, at jeg lige skulle tage mod til at melde mig på banen og ikke mindst hænger det vel sammen med angsten for at kvaje sig ud i snakken om ure. Det har også taget lidt tid at gennemskue blandingen af interesser hos de enkelte herinde, men det har heldigvis været en positiv oplevelse hele vejen igennem.

De små ”krusninger” der af og til skyller indover, beskæftiger jeg mig ikke meget med, men det er langt mere spændende at beskæftige sig med de indlæg der viser nye ure og de guldkorn der kommer fra folk med insiderviden og ikke mindst, de mange gode henvisninger til historisk materiale. For nylig var det et link til historisk materiale omkring Panerai og her var der nogle fantastiske gamle billeder fra anden verdenskrig med beskrivelser omkring uret. Sådan nogle oplevelser ville jeg aldrig støde på, hvis jeg ikke var kom forbi dagligt for at tjekke eller skal vi sige udvide min viden omkring, min ur-hobby.

Noget der pirre min nysgerrighed rigtig meget, er hvorfor så mange der samler også skifter så hurtigt ur igen. Det er forstået at der skal en vis kapital til for at købe nyt gammelt, men tanken at jeg må eje dette ur…så sælger jeg bare det ur, som for et stykke tid siden var…det ur må jeg bare eje, hvis i forstår. Hvordan hænger det sammen og sker der ikke en (den er svær lige at få formuleret korrekt) form for udvanding ved glæden til et ur. Jeg tænker på at de mange ure man godt nok får på håndledet en kort periode bliver aldrig en rigtig ”forelskelse” eller hvordan jeg skal udtrykke det.

Jeg finder det meget sympatisk med de historier, hvor man har et ur fra sin far eller et ur fra et bestemt årstal der siger en noget og dem der har gemt deres første rigtige ur osv., men tanken om at man kan miste sin ur-forelskelse, sådan for alvor og må hurtigt videre til næste og næste….er det blot en skør formodning, eller er der noget om den snak.

Vh. Michael Westermann