13-06-2014, 05:07 PM
Uddrag af, hvad khbk Skrev:.... Så er det jo at jeg knapt tør tage på uret uden bomuldshandsker, og endnu mindre tage det på.Vanskeligt - for problematikken indeholder alle aspekter af urtossens kvaler.
Forhandleren sagde: "Use it, it's no painting!".
Hvad mener I?
/
Kristen
Principielt mener jeg ikke noget; men kan bidrage med erfaring fra to ure, omgærdet af samme problematik.
Det første var min Speedmaster Broad Arrow Enamel Limited Edition, nr. 23 af 99 producerede.
Et dårende dejligt ur, til det hvide ud øjnene (i hvert fald når interesse-platformen er Omega).
Guld og platin, håndværk og emaljearbejde, håndsyet alligatorrem med guldspænde, blånede skruer, polering og anglage .... you name it.
Uret var reserveret til anvendelse ved specielle anledninger. Men selv ved disse, havde jeg mest lyst til at pakke håndleddet ind i vat.
Af lutter skræk for at skramme uret, havde jeg et maksimum af opmærksomhed rettet mod uret - og et minimum mod den selskabelige anledning.
Det blev uret, som jeg af og til hentede i boksen, og ærbødigt beundrede.
Det gik op for mig, at jeg er en "ur på håndleddet nyder", og ikke en "ur i boksen nyder".
Uret blev realiseret på Kaplans auktion, og omkostningerne med et beskedent +beløb returnerede til urbudgettet
Det andet er (osse) et samlerur, en Speedmaster Alaska Project, ligeledes en limiteret edition, nr. 532 af 1970 producerede.
Det var en fødselsdagsgave, som jeg købte til mig selv for 7 år siden. Uret ses her: "Hvilket ur i dag?"
Da jeg havde gået "rundt om den varme grød" i en måneds tid, med problematikken, "Bruge - eller ikke bruge samleruret", købte jeg en ekstra original VELCRO rem, som jeg bruger uret på.
Den ekstra rem muliggør, at hele sættet B&P, manual og løsdele kan reetableres ved en eventuel realisering. (dog ikke med selve uret i NOS tilstand).
Nu anvender jeg uret af hjertens lyst, oftest om sommeren, da jeg synes det klæder den lyse tid.
Jeg har ikke fortrudt dispositionerne vedrørende de to ure.
Nu bliver det spændende om Kristen viser sig, at være en "ur på håndleddet nyder", eller en "ur i boksen nyder".
Med venlig hilsen - Geodoc

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)