24-04-2014, 10:50 AM
bjorn_e58 Skrev:Mine bemærkninger om GMT Master (altså indtil GMT-II) udspringer af min egen brug af GMT funktionen. Når jeg har en af mine GMT-II er på stiller jeg altid 24h viseren, så uret netop viser UTC (som GMT jo hedder nutildags) med kransen i normalstilling; jeg drejer derefter kransen til noget passende, som jeg aktuelt har brug for. På billedet ovenfor står kransen på begge på "2", hvilket er udtryk for, at kransen har vist sommertid i Danmark. Herefter stiller jeg 12h viseren efter lokal-tid, og netop den bliver så justeret, når jeg krydser tidszoner, og det er præcis denne mulighed jeg ikke vil undvære, og præcis derfor jeg - uanset sjæl! - ikke ville have en GMT fra før GMT-II'en.
Jeg er helt enig - og faktisk kan man jo på den måde, med GMT II, holde styr på 3 tidszoner + at selve funktionen med relation til indstillingen af zonerne er langt mere praktisk. Funktionelt er jeg helt enig med dig i, at den "nye" løsning med at man kan stille timeviseren uafhængigt, er en langt bedre og mere anvendelig løsning, hvilket vel også gerne skulle være tilfældet, idet opgraderingen af værket jo var tænkt som en forbedring
Nu er det blot desværre sådan, at jeg har en særlig forkærlighed for matte skiver og tritium - og så må man jo træffe et valg, idet man (mig bekendt) ikke kan få kombinationen med mat skive og tritium sammen med den uafhængige timeviser
bjorn_e58 Skrev:Nu jeg har fingrene i tastaturet, så lad mig lige komme med en kommentar til ordet "lynette"/"lunette". Selvom mange gerne ser, at det er det ord, der bruges når man omtaler kransen på et ur, især hvis den kan drejes, så findes ordet altså ikke på dansk. Hverken "Den danske Ordbog" eller den ældre "Ordbog over det danske Sprog" kender ordet. I gode gamle Salomonsen omtales lynette som et fæstningsværk, og det er også det, der lægges til grund for den danske wikipedia artikel. Danske wiktionary kender slet ikke ordet. Så kan vi ikke blive enige om, at lynette (eller lunette) er et selvopfundet ord, som kun vi urnørder kan finde på at anvende?
Også her er jeg helt enig - har altid haft et underligt forhold til ordet "lynette / lünette", idet det skurer i mine ører. Jeg kan langt bedre lide den engelske betegnelse "bezel", men da alle andre herhjemme (på diverse urfora) omtaler det som lynette, så føler jeg mig også lidt fjollet ved at bruge denne betegnelse.
Er der egentlig en "urmager korrekt" dansk betegnelse ?? Faktisk ville det mest korrekte vel være at betegne den som en "drejekrans" eller en "dykkerkrans" på dykkerure ?? Og indlægget ville jo så skulle hedde "krans indlægget" eller noget lignende ?
Måske er der en urmager eller en anden kyndig, der kan komme med et kvalificeret bud, så vi ikke blander gamle fæstningsværker sammen med ure (selvom nogen af de nyere ure størrelsesmæssigt vel nok kan sammenlignes med fæstningsværker !! ;-D )
/Peter
"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)