17-02-2014, 11:22 AM
coolbox Skrev:Det er lidt misvisende at de så skriver 30 meter på dem hvis man ikke engang kan have det på i bad.
Ja - men sådan er det!
Den officielle forklaring er, at det, der står på uret, er det tryk, det er testet for angivet som meter vandsøjle. Så når der står "30m" er uret tryktestet til et tryk svarende til 30m vandsøjle, hvilket er det samme som 3 atm. Så uret som helhed kan tåle et helt ensartet og nøje kontrolleret tryk på 3 atm. Det er her vigtigt, at lægge mærke til ordet "ensartet". Hvis du har det på i bad, eller hvis du svømmer crawl og klasker det ned i vandet, eller hvis du bliver ramt af en bølge, så er trykket absolut ikke ensartet.
Jeg personligt ville aldrig udsætte ure, der ikke er mærket til mindst 10 atm (100m vandsøjle) for nogen form for vand, andet end småstænk ved håndvask og regnbyger.
Jeg skal ikke kunne udtale mig om forskellige mærkes faktiske tryktæthed, men mon ikke alle ure af ordentlige mærker, der f.eks. er 100m/10atm ratede kan klare, at man tager dem på i bad, på stranden, snorkling, og lignende? Min fornemmelse siger mig dog, at jo højere kvalitet et ur har, jo længere kan der gå mellem tryktests, og jo mere sikker kan man være på, at pakninger er af god kvalitet, der kan holde længe. Jeg er ikke vintage ekspert, men vil umiddelbart tro, at dette også gælder for vintage: Hvis uret oprindeligt var skabt til reelt at være et dykker-ur, og det oprindeligt er lavet i en god kvalitet, så kan det sikkert stadig tryktestes og eventuelt med skiftede pakninger sikres til det oprindelige tryk.
Fabrikanterne fortæller givet, hvor ofte de anbefaler, at man tryktester, og det interval ligger vel typisk på højst nogle få år. Hvis du googler får du myriader af forskellige svar. Man kan jo anvende sin sunde fornuft.
/Bjørn.
Bare en flok Rolex'er - plus det løse! - seneste billeder på https://www2.hapsengewesen.net/bjorn_e58/

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)