08-01-2014, 11:45 PM
Ang. J. A. Armand, og danske søkronometre...
J. A. Armand præsenterede sin konstruktion for Videnskabernes Selskab i 1763, og han blev opmuntret til at fortsætte. I 1781, efter flere forsøg, lykkedes det.
Uret klarede sig godt på observatoriet, bestod sin prøve under rejsen til Vest Indien (Med Søløjtnant Poul Løvenørn, og Armands søn Johan Wilhelm), og han fik bestilling på at lave flere lignende ure. Der blev produceret 13 i alt, men de viste sig at være ubrugelige. Løvenørn, der nu var blevet chef for søkortarkivet, gik stærkt imod disse ure, i en skrivelse til Videnskabernes Selskab i 1794.
Men J. A. Armand sendte sin søn, Johan Wilhem, til Bornholm, og fik statsstøtte til at undervise urmagerne i finere urmageri, for at sætte dem i stand til at lave taffelure og lommeure. Men det er en helt anden, og lang, historie. Som kan læses om i bl.a. Bodil Tornehaves bøger.
J. A. Armand præsenterede sin konstruktion for Videnskabernes Selskab i 1763, og han blev opmuntret til at fortsætte. I 1781, efter flere forsøg, lykkedes det.
Uret klarede sig godt på observatoriet, bestod sin prøve under rejsen til Vest Indien (Med Søløjtnant Poul Løvenørn, og Armands søn Johan Wilhelm), og han fik bestilling på at lave flere lignende ure. Der blev produceret 13 i alt, men de viste sig at være ubrugelige. Løvenørn, der nu var blevet chef for søkortarkivet, gik stærkt imod disse ure, i en skrivelse til Videnskabernes Selskab i 1794.
Men J. A. Armand sendte sin søn, Johan Wilhem, til Bornholm, og fik statsstøtte til at undervise urmagerne i finere urmageri, for at sætte dem i stand til at lave taffelure og lommeure. Men det er en helt anden, og lang, historie. Som kan læses om i bl.a. Bodil Tornehaves bøger.
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)