Status over 2013 ..... og hvad så fremover ?? Jeres bud !!
#38
Som jeg skrev tidligt i tråden, så mener jeg ikke, at der egentligt er noget særligt, der bør ændres. Et forum som dette skabes i langt højere grad af debatten og de mennesker, der er bag debatten, end det skabes af regler og form. Jeg har selv et meget svingende aktivitetsniveau, og kan være tavs i måneder, for så at komme tilbage. Jeg har også en profil på itstime.dk, men er slet ikke aktiv, heller ikke med at læse. Jeg tror det har noget at gøre med, at det tager noget tid at vænne sig til de uskrevne regler og den stedlige jargon, og på det punkt føler jeg mig hjemme her.

Jeg tror desværre, at vi stadig lider lidt af bølgerne omkring en vis bruger, der blev smidt ud, fordi han vel var alt for hurtig på aftrækkeren, og ofte temmelig kontroversiel. Jeg kan sagtens forstå, at nogen kunne blive stødt af hans måde at skrive på, men jeg kunne nu godt lide ham og savner faktisk hans tilstædeværelse. Under alle omstændigheder var der sikkert nogen, der blev skræmt væk af den tumult, det gav.

Men hvad I kan gøre, I kære moderatorer: Ikke ret meget, tror jeg desværre. Det, at så få posts reelt bliver modereret er måske et udtryk for, at folk er bange for at få et rap over fingeren, og at det så ender i den anden grøft med relativt ligegyldige diskussioner som "hvor er Omega billigst?" eller "Se min nye Sub" (ja, ja - jeg overdriver). Og det, at de dygtige, indsigtsfulde og nørdede medlemmer siver tror jeg hverken har noget med form eller regler at gøre.

Lad mig også lige bringe en kommentar på baggrund af Claus Tukjærs indlæg: Som jeg antydede i mit første indlæg i tråden, så ligner selve salgssiden på vintageure.dk efter min mening noget fra internettets barndom i forrige årtusinde, og samtidig med den af Claus nævnte manglende mulighed for at have annonce i sin signatur gør ganske givet, at der ikke er meget salgs-drevet diskussion. For mig er urforum.dk/vintageure.dk absolut ikke stedet jeg går hen, hvis jeg skulle være i salgstanker. Og vi kan jo ligeså godt erkende det: Det koster penge at drive et site, og de penge skal jo komme et sted fra.

Jeg fornemmer, at pbr er meget idealistisk, og geodoc er helt i en klasse for sig selv. Idealismen er helt afgjort vigtig, men det er desværre ikke noget, der skaffer kroner til at drive bixen.

PS til "Ølholm": Hvis man bruger en rigtig computer (sarkasme kan forekomme), så kan man højre-klikke og vælge "open in new window/tab". Men det kræver altså, at man har en mus med to knapper! Og jeg har det iøvrigt præcis modsat dig, at jeg synes det er irriterende, når en site absolut skal beslutte at et link skal åbnes i et nyt vindue/tab.

/Bjørn.
Svar


Beskeder i denne tråd
Re: Status over 2013 ..... og hvad så fremover ?? Jeres bud - af bjorn_e58 - 07-01-2014, 10:47 AM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)